Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

70 r 36 ved el Apparat af lignende Dimensioner som de af mig anvendte kunne maale indenfor betydelig videre Grændser end de lier angivne. Et saadant Apparat til Maaling af Maximumliasligheclen vil i de fleste Tilfælde uden Vanskelighed kunne anbringes paa en Maskinaxe, og del vil derfor kunne tjene som Con- trol for Forcering af Hastigheden ud over tilladelige Grændser, hvad der turde være af Be- tydning overfor Misbrug f. Ex. af Centrifuger. Jeg betegnede mit Forsøg med Rotationsbarometret som en Udførelse af Torri- cellis Forsøg med Anvendelse af Centrifugalkraften i Steden for Tyngdekraften. Paa samme Maade liar jeg udført Daltons Forsøg til Maaling af mættet Damps Tryk; eller at have afsluttet de ovenfor beskrevne Forsøg, bragte jeg nemlig lidt Æther (omtr. 2 Mg.) ind i Barometerflasken Nr. 2 og anbragte derefter Barometret som før i Rotationsapparatel. Sættes dette i Bevægelse, vil Kviksølv drives ud af Flasken ved en mindre Rotationshastig- hed end før, idet det før tomme Rum nu udfyldes med mættet Ætherdarnp. Nu vil At- d________________________________________________p standen rx—(Fig. 9) afhænge af Størrelsen ——j—, hvor B er Barometerstanden, P mættet Ætherdamps Tryk, paa samme Maade som før af —5. Derimod kan delte ikke „ , , , B~B B længer forudsættes oin Vægten Q, da man ved samme Værdi af forholdene - 2 og — faar saa forskjellige Værdier for a>, at de frie Overflader hælde kjendelig forskjelligt i Rørene, hvorfor Q ikke kan paaregnes at faa samme Værdi. I cl Apparat med kalibriske Rør vilde der let kunne beregnes de fornødne Korrektioner, men med det benyttede Apparat kan Beregningen kun foretages grovt. Jeg vil derfor ikke gjengive Enkeltheder ved For- søgene, men kun bemærke, at disse faldt ud ganske efter Forventning, baade hvad Ind- flydelsen af Variationer i Hastighed og i Temperatur angaar. Temperaturen, der her selv- følgelig faar en stor Indflydelse, blev maalt ved før og efter Rotationen al anbringe et Thermometers Beholder i et Hul i Skiven. IV. Tilvejebringelse af en i Forvejen given Hastighed. Stemmegaflers Svingningstid. Stemmegaflens Svingninger ere tidligere paa flere Maader bragte i Forbindelse med roterende Bevægelser, dels forat maale Omløbstallét, naar Svingningstallet er givel, dels for omvendt at maale Svingningstallet ved Ornløbstallet; i la Cours Tonehjul er Stemmegaflen paa en særdeles smuk Maade benyttet til at regulere Omløbshastigheden. Ved den Slags Anvendelser svinger Stemmegaflen sædvanlig ikke fuldstændig frit; idet den enten skal skrive i Sod eller under sine Svingninger støde mod Ejedre eller mod Kviksølvoverflader