Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

 78 44 Endvidere godtgjøre netop disse Forsøg, at Sprøjtemethoden til Rotationshastig- heders Maaling, hvorpaa alle mine Undersøgelser ere grundede, ikke lider af systematiske Fejl, naar kun den Glasspids, der skal knækkes over, er tilstrækkelig tynd, og Inertie- momentet for de roterende Dele er tilstrækkelig stort. Den gode Overensstemmelse i Resultaterne af Forsøgene tyder i og for sig paa, at Ilastighedsmaalingen er paalidelig. Den eneste systematiske Fejl, der kunde befrygtes, er den allerede S. 57 omtalte, at Arbejdet til det fine Glasrørs Overbrydning kunde formindske llastigheden kjendeligt; delle kan imidlertid ikke give nogen konstant Fejl (og kun en saadan kan paa Grund af Resulta- ternes Overensstemmelse befrygtes), da der i hvert Forsøg maatte benyttes et nyt Glasrør, og disse vare ingenlunde lige tykke. At det nævnte Arbejde har været forsvindende lille, fremgaar dog mest afgjørende ved en Sammenligning af Resultatet for Svingningstallet fra Omløbstallet 15,6 med Resultatet fra Omlobstallet 23,4. Det første gav nemlig som Middel- tal af 6 Forsøg 7V14 = 187,28, og det sidste af 5 Forsøg 2V14 = 187,31. Arbejdet til Glasspidsens Overbrydning maa gjøre N for lille; men den procenliske For- mindskelse af TV maa ifølge Udtrykket for den levende Krall ved forskjellige Hastigheder og samme Arbejde forholde sig omvendt som Kvadratet paa Hastighederne. Naar nu de to Hastigheder, livis Kvadrater forholde sig som 9 til 4, give næsten identiske Resultater, saa indsees det, at Arbejdet til Glasspidsens Overbrydning kun kan have hall en aldeles forsvindende Indflydelse paa Rotationshastigheden. Da Stemmegaflen, som før omtalt, kan give en Bestemmelse af Hastigheden, hvor Fejlen højst er 1 pro mille og sikkert kan bringes betydelig lavere ned, sees det, at Kom- binationen af en hurtig Rotation med en Stemmegaffel kan benyttes til Dannelse af en meget nøjagtig Gnistkronograf. Jeg tvivler ikke om, at man vil kunne sætte en Jærnstang, der er anbragt vandret med sin ene Ende tæt ved Skivens Rand, og som er rettet ind mod Axen, i kraftige staaende Længdesvingninger, naar Hastigheden afpasses efter Svingningstallet; ved Maaling af Omløbstallet vil da Svingningstallet kunne findes paa lignende Maade som Stemme- gaflens; mulig vil det samme kunne (inde Sted ogsaa ved en Stang af andel Metal, der er armeret ind mod Skiven med en Jærncylinder. Man vil saaledes ved mange Lejligheder kunne faa en Maaling af Svingningstal, der er uafhængig af Hørelsen, og hvor det svingende Legeme svinger fuldstændig frit. Der foreligger adskillige Undersøgelser over Stemmegaflers Svingninger, dels sammenlignende, dels absolute Bestemmelser af Svingningstallel. Svingningstalet har været absolut bestemt 1) grafisk, idet man har ladet Gaflen opskrive en Kurve i et Sodlag,