Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

45 79 2) akustisk, idet man ved Oret har sammenlignet Stemmegaflens Tone med en Tone af bekjendl Svingningstal, 3) optisk, idel man har benyttet sig af Øjets Evne til al, bevare en Eftervirkning af et kortvarigt Lysindtryk. Herved kan man, som bekjendl, tilsyneladende sammensætte lo Bevægelser. Lissajous har saaledes optisk sammensat to Stemmegaflers samtidige Svingninger og derved fundet Middel til at sammenligne Svingningstallene. Poske har sammenlignet ad optisk Vej en Stemmegaffels Svingningstid med Omløbstiden for en roterende Skive1). Han benyttede en Helmholtz’ Mikroskopgaffel. Det paa Gaflen anbragte Mikroskopobjektiv var anbragt læt over en med radiale Spalter forsynet roterende Skive. Under denne var der paa en sværtet Glasstang- anbragt en en Flamme spejlende Kviksølvdraabe, hvorpaa Mikroskopet var indstillet. Er Svingningstiden lig Tiden mellem to paa hinanden følgende Spalters Forbigang over Kviksølvdraaben, vil denne synes at staa stille. Er der en ringe Forskjel paa de to Tider, vil Draaben synes at gjøre lang- somme Svingninger. Tælles disse i en given Tid, kan man finde Svingningstallet af Omløbstallet. Ved en beslægtet optisk Methode have Clarke og M’Leod foretaget Maalinger af Stemmegaflers Svingningstal2). Poske bemærker med Hensyn til saadanne Maalinger (1. c. S. 452): «Bei jeder Bestimmung der absoluten Schwingungszahl, etwa an Stimmgabeln, kommt es schliesslich darauf an, dieselbe mit der astronomischen Uhr (resp. der Bewegung des Sekundenpendels) zu vergleichen. Da indessen beide Bewegungen von zu verschiedener Ordnung sind, um direct in Beziehung gesetzt zu werden, so liegt es nahe, nach einer andern constanten Bewegung zu suchen, welche in der Mitte zwischen beiden steht.» Del er Vanskeligheden ved at tilvejebringe en saadan i længere Tid kon- stant Hastighed, jeg har villet undgaa ved min Methode, idet jeg kommer i Forbindelse med Sekundpendulet ved det frie Fald, hvis Hastighed er af passende Størrelse til direkte Anvendelse ved Udmaaling af Svingningstiden. De her beskrevne optiske Methoder have del samme Fortrin som min, at Stemmegaflen svinger frit. Men uden en Maalemethode, der som min Sprojtemethode tillader en Udmaaling til et vilkaarligt Tidspunkt af Omløbs- tidens øjeblikkelige Værdi, er man nødsaget til at iagttage den optisk sammensatte Be- vægelse i en Tid, der er lang i Forhold til Svingningstiden. Man maa derfor til Tider meddele Stemmegaflen Impulser for at holde Svingningerne vedlige, og herved kan der fremkomme forstyrrende Faseforandringer; dernæst skal Tiden, hvori den optisk sammen- satte Bevægelse iagttages, udmaales, og Omløbstiden bestemmes ved el astronomisk Ur. Del hele Apparat bliver af den Grund temmelig omstændeligt, og Arbejdet dermed vanske- ligt. Endvidere vil det vanskelig kunne forenes med den optiske Methode at indeslutte Gallen helt i et Hylster; man er saaledes ikke saa frit stillet som ved min Methode med 1) pogg. Ann. Bd. 152, S. 448, 1874. 2) Phil. Transact. Bil. 171, S. 1, 1880.