Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

Forfatter: L. Lorenz

År: 1890

Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 82

UDK: 531.76/77

Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
80 46 Hensyn til al undersøge forskjellige Omstændigheders (Opvarmnings, Magnetiserings og Luftmodstands) Indflydelse paa Svingningstallet. Endelig vil man ikke kunne undersøge meget smaa Svingninger ad optisk Vej, hvorimod min Methode efter mine Erfaringer synes at kunne anvendes paa overordenlig smaa Svingninger, naar kun det svingende Legeme er opstillet saaledes, at det er beskyttet mod Rystelser. Alle Iagttagere have fundet Stemmegaflens Svingningstal aftagende med voxende Temperatur. Temperaturkoefficienten afhænger sandsynligvis af Gaflens Dimensioner og Materiale. Den er af nogle Iagttagere funden lidt mindre, af andre lidt større end 0,0001 (Clarke og M’Leod fandt 0,00011), medens jeg fandt O.ooon. Hertil er at bemærke, at min Stemmegaffel var af blødt .kern, havde forholdsvis tynde Grene og var uden Skydevægte. Tillæg. Jeg har gjort nogle Iagttagelser over det Hastighedstab, der lides, naar man over- fører Bevægelsen fra den af Motoren direkte bevægede Axe til Rotationsapparatet ved Kvik- sølvfriktion paa den S. 13 omtalte Maade. Naar Hastighederne ikke længer variere, vil der være Ligevægt mellem Momentet M af Modstandene, som Rotalionsapparatel møder, og Momentet F af Kviksølvfriktionen. M tør antages væsenlig al skyldes Tapfriktionen ved Tappen m (Fig. 1) og er altsaa en Friktion mellem faste Flader, som jo antages uafhængig af Hastigheden. F maa derimod som en Vædskefriktion antages al være proportional med den relative Hastighed for Beholderen dd og Skiven ee. Men denne relative Hastighed er netop Hastighedstabet Nx—N2, idet Nt er Axen «’s og JV., Axen /’s Omløbstal. Man kan altsaa under disse idet N{ er Axen a’s og JV2 Axen f s Omløbstal. Forudsætninger sætte Nx—N2 = CM, hvor C er en af Hastigheden uafhængig Konstant,. Heraf sluttes, at Hastigheds tabet maa være uafhængigt af Omløbs- tallet. Hastighedstabet —N2 maalte je, I Pig. 15 tænkes Jærnskiven g g og dd begge projicerede i Cirklen II. fæstede jeg et fra Axen. Om et Papirbaand; vare forsynede med Baandets Længderetning, ud som vist i Fig. 16. paa følgende Maade. den Hade Kviksølvbeholder I Ilanden af Jærnskiven lille Planspejl s, hvis Normal var rettet udad Ilanden af den tlade Kviksølvbeholder lagde jeg delte var delt i tre lige store Længder, der henholdsvis med 1, 2 og 3 Streger parallele Ldfoldet tog Baandet sig altsaa