Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle
Forfatter: L. Lorenz
År: 1890
Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 82
UDK: 531.76/77
Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
46
Hensyn til al undersøge forskjellige Omstændigheders (Opvarmnings, Magnetiserings og
Luftmodstands) Indflydelse paa Svingningstallet. Endelig vil man ikke kunne undersøge
meget smaa Svingninger ad optisk Vej, hvorimod min Methode efter mine Erfaringer synes
at kunne anvendes paa overordenlig smaa Svingninger, naar kun det svingende Legeme er
opstillet saaledes, at det er beskyttet mod Rystelser.
Alle Iagttagere have fundet Stemmegaflens Svingningstal aftagende med voxende
Temperatur. Temperaturkoefficienten afhænger sandsynligvis af Gaflens Dimensioner og
Materiale. Den er af nogle Iagttagere funden lidt mindre, af andre lidt større end 0,0001
(Clarke og M’Leod fandt 0,00011), medens jeg fandt O.ooon. Hertil er at bemærke, at min
Stemmegaffel var af blødt .kern, havde forholdsvis tynde Grene og var uden Skydevægte.
Tillæg.
Jeg har gjort nogle Iagttagelser over det Hastighedstab, der lides, naar man over-
fører Bevægelsen fra den af Motoren direkte bevægede Axe til Rotationsapparatet ved Kvik-
sølvfriktion paa den S. 13 omtalte Maade. Naar Hastighederne ikke længer variere, vil der
være Ligevægt mellem Momentet M af Modstandene, som Rotalionsapparatel møder, og
Momentet F af Kviksølvfriktionen. M tør antages væsenlig al skyldes Tapfriktionen ved
Tappen m (Fig. 1) og er altsaa en Friktion mellem faste Flader, som jo antages uafhængig
af Hastigheden. F maa derimod som en Vædskefriktion antages al være proportional med
den relative Hastighed for Beholderen dd og Skiven ee. Men denne relative Hastighed er
netop Hastighedstabet Nx—N2, idet Nt er Axen «’s og JV., Axen /’s Omløbstal. Man
kan altsaa under disse
idet N{ er Axen a’s og JV2 Axen f s Omløbstal.
Forudsætninger sætte
Nx—N2 = CM,
hvor C er en af Hastigheden uafhængig Konstant,. Heraf sluttes,
at Hastigheds tabet maa være uafhængigt af Omløbs-
tallet.
Hastighedstabet —N2 maalte je,
I Pig. 15 tænkes Jærnskiven g g og
dd begge projicerede i Cirklen II.
fæstede jeg et
fra Axen. Om
et Papirbaand;
vare forsynede
med Baandets Længderetning,
ud som vist i Fig. 16.
paa følgende Maade.
den Hade Kviksølvbeholder
I Ilanden af Jærnskiven
lille Planspejl s, hvis Normal var rettet udad
Ilanden af den tlade Kviksølvbeholder lagde jeg
delte var delt i tre lige store Længder, der
henholdsvis med 1, 2 og 3 Streger parallele
Ldfoldet tog Baandet sig altsaa