Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

7 41 I. Maaling af Rotationstiden til et vilkaarligt Tidspunkt. 1. Ma al emet li oden og de til den anvendte Apparater. Forinden de forskjellige Methoder kunde udvikles og prøves, gjaldt del om al tilvejebringe en sikker Methode til en absolut Bestemmelse af Rotationshastigheden i et vilkaarligt Tidspunkt. Den Opgave at maale Middelværdien for Omløbstiden af et stort Antal efter hin- anden følgende Omløb er løst ved at sætte Rotationsaxen i Forbindelse med et Tælleværk, som tæller Antallet af Omløb i en ved et Ur afmaalt Tid. Den Opgave jeg satte mig, var imidlertid at faa maalt Tiden for et enkelt (eller for nogle faa) Omløb. Skal dette ske, maa Begyndelsen og Slutningen af det hele Omlob (eller af en bekjendt Brøkdel deraf) betegnes ved to bagefter synlige Mærker, som afsættes samtidig henholdsvis med Begyn- delsen og Slutningen af Tiden. Mærkerne kunne afsættes af det roterende Legeme paa et andet Legeme, hvis Bevægelse kjendes, eller de kunne afsættes paa det roterende Legeme selv. Da der her er Tale om Maaling af korte Rotationstider (mindre end Vio Sekund), vil man næppe kunne benytte andet som bekjendt Bevægelse end det frie Fald, idet Pendul- svingninger foregå«! med en for ringe Hastighed. Man kunde naturligvis her som ellers ofte ved Maaling af korte Tider benytte en jævn Rotation, hvis Hastighed er bestemt ved et Urværk eller som i la Gours Tonehjul ved en Stemmegaffel. Men kræves der ved IMaa- lingen af den korte Tid en procentisk Nøjagtighed, der kan sammenlignes med den, hvor- med længere Tidsrum udmaales ved l ret, er der dog forskjellige Indvendinger at gjøre mod Anvendelsen af en reguleret Rotationshastighed til Maaling af en kort Tid. Paa Grund af Elasticitet og Dødgang i de mange Tandhjulsomsætninger i et Urværk, der frem- kalder en hurtig Rotation, kan det nemlig næppe undgaas, at den sidste Axe i Omsæt- ningen kan bevæge sig en ret anselig Vinkel ved fuldstændig Stilstand af den af Pen- dulet regulerede Axe; heri ligger der en Mulighed for en periodisk Variation i Rotations- hastigheden, selv om dennes Middelværdi er bestemt ved Pendulet. En lignende Betragt- ning maa gjøres gjældende overfor Tonehjulet. En Stemmegaffels Svingningstid kan — Ligetidigheden forudsat — bestemmes med stor Nøjagtighed, og derfor kan ogsaa Stemmegaflen omvendt, som i Tonehjulet, benyttes til en med samme procentiske Nøjagtighed udført Bestemmelse af el. Tidsrum, der er langt i Forhold til Svingningstiden. Derimod vil Stemmegaflen ikke kunne bruges umiddelbart til en nøjagtig Maaling af en kori Tid; thi hvis de Mærker, der betegne Tidens