Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

42 8 Begyndelse og Slutning, afsættes i en af Stemmegaflen beskreven Kurve, er den af Stemme- gaflen i samme Tid udførte Bevægelse for lille i Forhold til Mærkernes Størrelse. Ilvis man omvendt benytter Stemmegaflen til at afsætte Tidsmærker f. Ex. slutte eller afbryde en elektrisk Strøm ved hver Svingning, da vil man sikkert i alle Tilfælde finde, I) at Af- givelsen af Mærket vil kræve et Arbejde, der kan faa Indflydelse paa Svingningstiden, 2) at der vil kunne være nogen Forskjel i Beliggenheden af det Punkt af Bevægelsens Bane, hvor Afgivelsen (f. Ex. Strømafbrydningen) foranlediges. Den sidste Omstændighed vil bevirke, at der ikke altid forløber lige lange Tider mellem Afgivelsen af to paa hin- anden følgende Mærker, og den derved opstaaede Usikkerhed vil kunne blive meget kjendelig i Forhold til Svingningstiden paa Grund af Stemmegaflens ringe Udsving. Til Afgivelse af de ovenfor omtalte Tidsmærker paa et Legeme i Bevægelse har man sædvanlig benyttet den elektriske Strøm, idet man enten har benyttet det Mærke, en elektrisk Gnist kan efterlade i en sodet eller paa anden Maade tilberedt Overflade, eller man har afsat Mærker mekanisk ved en elektromagnetisk Udløsning. Den elektromagnetiske Udløsning kan dog ikke tinde Anvendelse ved en nøjagtig Udmaaling af korte Tider paa Grund af den forholdsvis lange Tid, der medgaar til Magnetismens Forsvinden. Derimod afgiver den elektriske Gnist et fortrinligt Tidsmærke, naar den bliver rigtig anvendt. Gnisten kan anvendes til Maaling af en Rotationshastighed, ved al man paa det roterende Legeme anbringer en Slæbekontakt, der afbryder Hoveclledningen for et Induktionsapparat i en bestemt Stilling af Legemet. Lader man Gnisterne fra Induktionsledningen springe over paa en faldende Metalstang, ville de paa denne af Gnisterne afsatte Mærker kunne tjene til Bestemmelse af Rotationshastigheden. Imidlertid er der, ogsaa bortset fra, at hele Gnistapparatet er et noget besværligt og vidtløftigt Hjælpeapparat, ikke uvæsenlige Vanskelig- heder ved Brugen. Afbrydningen af Hovedstrømmen kan saaledes volde Vanskeligheder ved Kontakt- fladernes Iltning, idet, denne Iltning kan have til Følge, at Afbrydningen indtræder for tidlig, og man maa sikre sig mod Svingninger af Kontaktfjedren, da de kunne fremkalde uvedkommende Afbrydninger. Gnistbanen er ikke meget konstant, hvorfor man maa bringe den Spids, der fører Gnisten o\er paa Stangen, meget tæt hen til denne; af den Grund maa der sørges for at undgaa Sammenstød mellem den frit hængende Stang og Spidsen, hen bedste Beklædning for den Overflade, der skal modtage Gnistmærket, tror jeg er Sod, naar det afsættes af en Flamme, umiddelbart paa Metalfladen. Papir, Fernis og andre helt eller halvt isolerende faste Lag kunne nemlig bevirke en betydelig Afvigelse af Gnisten fra den korteste Vej; Ondes der saaledes i Nærheden af denne en fuldstændig eller delvis Gjennembrydning af det faste Lag (1. Ex. Hullet fra en tidligere Udladning) kan Gnisten, som jeg har bemærket, gaa langs I,åget en forholdsvis lang Vej for at søge gjennem Gjennembrydningen til