Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

46 12 Vægtstangen faar Udsprøjtningen til at begynde, afbrydes altsaa samtidig Elektromagnetens Strøm, og Stangen begynder sit Fald. Den er omtrent Vs Sekund om at passere Skiven, og i denne Tid blive de Mærker afsatle, hvis Afstande tjene til Bestemmelse af Omløbs- tiden. I intet Tilfælde er Farvebeholdningen (omtrent Vs Cubcm.) sluppen for tidlig op. For at hindre tilfældige Sammenstød mellem den roterende Skive og Faidstangen, hænger denne ned i et kort Messingrør (se Fig. 7), der ud for Skiven er forsynet med en vandret Udskæring, hvorigjennem det udsprøjtende Farvestof finder Vej til Stangen. Denne slutter sil Fald ved at støde mod en i en Messingcyiinder anbragt Blyprop, ovenover hvilken der i en Tragt af Træ er stoppet Blaar for at dæmpe Sammenstødet. En Ring i passende Højde over Stødpuden hindrer Stangen i at falde. For at beskytte Omgivelserne mod Udsprøjtningen bliver der udenom det Messingrør, hvor Faidstangen hænger ned, og udenom de to Støtter tt og uu udspændt et Baand af Filtrerpapir rundt om Skiven og i Højde med den. Vædsken sprøjter ud i Retning af Tangenten til den Bane, den afbrudte Flaske- hals’s Spids beskriver. Med den i Fig. \ angivne Omløbsretning vil derfor Farvemærket paa Stangen afsættes som en Stribe aeb tværs over denne, idet ea og db ere vandrette Fællestangenter for Skive og Stang. Med de givne Dimensioner for Skive og Stang saml den sidstes Afstand, omtrent 0,3 Cm. fra Flaskemundingen findes db at være omtrent 2,3 Cm. og ea — 5,1 Cm. Mærket afsættes som en fra Midten mod begge Ender tilspidset Stribe; medens Spidsen ved b er meget lin og skarpt legnet, er den grovere og undertiden noget flosset ved a, hvad der forklares ved den længere Vej, som Vædsken maa tilbagelægge til a. Da Vejen til b allerede ikke er saa ganske kort, kunde det befrygtes, al Luftmodstanden vilde foranledige l; regelmæssigheder i den Bane, Vædsken beskriver; jeg har dog ikke kunnet bemærke saadanne Uregelmæssigheder og vil i saa Henseende særlig henvise til Forsøg Nr. 6 (S. 53), hvor jeg har maalt Mærkernes indbyrdes Afstand ved begge Ender. Var der nogen kjendelig Forstyrrelse i Vædskedelenes Baner ved db, maatte den give sig endnu tydeligere tilkjende paa den mere end dobbelt saa lange Vej ea. Sammenlignes imidlertid de af begge Rækker af Maalinger beregnede Omløbstider i det nævnte Forsøg, vil det sees, at Resultaterne for de 8 sidste Omløbstider, for hvilke den anvendte Bereg- ningsmaade tillader en tilstrækkelig nøjagtig Bestemmelse, ikke vise større Afvigelser end Vöoooo Sekund mellem de to Værdier for det samme Omløb, eftersom dette er bestemt ved den ene eller den anden Ende af Mærket. Da Vejen ea er meget nær lig edb, ville de to Spidser af hvert Mærke meget nær findes i samme Højde. Mærket buer noget nedad,