Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

13 47 Fig. 5. idet Farvestoffet har kortest Vej til Midten c af Mærket. Denne Højdeforskjel maa vise sig størst ved den øversle Ende af Slangen paa Grund af den voxende Hastighed. Stangen har en Hastighed af omtrent 300 Cm. naar dens øverste Del under Faldet kommer i Højde med Skiven. Fig. 5 viser i naturlig Størrelse et saadant paa Stangen ved p afsat Mærke. Af dette sees noget over Halvdelen, idet den Skiven nærmeste Spids er frem- stillet omtrent midt paa Stangen. Mærkernes Højde aflæste jeg ved Katbetometer, idet jeg stillede « Stangen lodret op ud for dette. Kathetometerkikkerten indstilledes paa et Punkt i Nærheden af Spidsen b (Fig. 4). Traadkorset indstilles paa Midten af det lille Stykke af Frembringeren, der falder indenfor Farvemærket. Denne Indstilling kan foretages med l/ioo—l/eo Mm. Sikkerhed. Der sørgedes for, at den lodrette Traad ved alle Mærkerne blev indstillet paa samme Frem- bringer paa den cylindriske Stang. Dette er nødvendigt, da Mærkerne, som ovenfor nævnt, bue nedad fra begge Ender. Den noget besværlige Katheto- meteraflæsning vilde kunne afløses af en betydelig hurtigere og bekvemmere Aflæsning, naar der blev indrettet et særligt Maaleapparat dertil. Ved i forskjellige Forsøg at benytte to forskjellige Farver som vinaandige Opløsninger af Fuchsin og Methylviolet og ved al vende forskjellige Sider af Stangen Hl Skiven kan man opsætte Udmaalingen af Mærkerne, til mindst fire Forsøg ere udførte. 2. Beregning af Omløbstiden. Ilvis man nøjagtig kjendte det Sted paa Stangen, hvor Udsprøjtningen vilde ramme, hvis Stangen blev hængende rolig o: Nulpunktet for de Faldhøjder, der angives af Mærkerne, som afsættes under Faldet, og hvis det kunde forudsættes, at Stangen lige fra Begyndelsen fulgte Faldloven, vikle man simpelthen af Afstanden mellem to Mærker kunne finde Tiden for det tilsvarende Omløb af Skiven. Nulpunktet vilde man vel kunne faa afsat ved en lille Modifikation i Apparatet. Derimod kan man ikke paaregne, at, Slangen begynder sit Fald efter Faldloven, da det som bekjendt tager en kjendelig Tid, før en Elektromagnets Magnetisme fuldstændig forsvinder. Følgen deraf vil være, at der under det første lille Fald virker en kjendelig Brøkdel af den Magne- tisme, der har baaret Stangen. For at være uafhængig af den heraf følgende Usikkerhed beregner jeg Hastigheden under den Forudsætning, at to paa hinanden følgende Omløbstider ere lige lange; det er en Forudsætning, hvis Rigtighed kan kontrolleres, og som man i de fleste Tilfælde kan gjøre Fyldest, hvad der næppe kan siges at gjælde Forudsætningen om Faldlovens Gyldig- hed under Faldets Begyndelse, hvad Slags Udløsning man saa end benytter. Til to paa liinjindcii følgende Omløb svurer tre paa. hinanden følgende Mærkei, eic disses aflæstc Højder lig A2, 7i3, og kaldes de tilhørende Faldhastigheder v2, v3, har man, naar Omløbsliden er t,