Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

 99 Grund til at antage, at hun under de vekslende Livsforhold har haft samme Arbejdstid. Man tør da ikke af vore Tal slutte, at Flertallet af Syersker i Længden skulde kunne udholde en meget lang Arbejdsdag uden Skade for deres Helbred. Men paa den anden Side kali det ikke nægtes, at vore Tal tyde paa, at den kvindelige Organisme besidder en ikke ringe Modstandskraft overfor den Ødelæggelse, en overvættes lang Arbejdsdag maatte ventes at ville medføre Muligvis kan Forklaringen ogsaa for en Del ligge deri, at de uheldigfe Følger af den lange Arbejdstid til en vis Grad modvirkes ved Arbejdets ringere Intensitet. Endnu liave vi ikke drøftet det Spørgsmaal, hvad der er Aarsag og hvad Virkning, om det i de Tilfælde, hvor Forbindelsen mellem lang Arbejdstid og daarligt eller mindre godt Helbred viser sig, er den lange Arbejdsdag, der bevirker daarligt Helbred, eller omvendt Vi liave nærmest forudsat den første Aarsags- forbindelse, men i og for sig var der intet til Hinder for, at Forbindelsen kunde forklares derved, at Syersker med daarligt Helbred og dermed følgende ringere Arbejdsevne ere nødte til at arbejde længere end de raske Syersker for at kunne leve. Den lange Arbejdsdag findes omtrent lige stærkt repræsenteret blandt de gamle (paa 50 Aar og derover) og de svagelige. Og hvad Alderen angaar, er Aarsagsforbindelsen given. Den høje Alder forøger Tallet paa den ene Side af Syersker med højst 8 Timers Arbejdsdag, paa den anden Side af Syersker med lang Arbejdsdag. Parallelt hermed finde vi, at daarligt Helbred for- øger baade Antallet med den korteste og Antallet ined den længste Arbejdsdag. For den korteste Arbejdsdag er Aarsagsforbindelsen given, det daarlige Helbred er Aarsag, den korte Arbejdsdag- Virkning — paa Grund af daarligt Helbred magter Syersken ikke at arbejde længere. Her er Indflydelsen af liøj Alder og daarligt Helbred ganske parallel. For Forbindelsen daarligt Helbred — lang Arbejdsdag er Spørgsmaalet tvivlsomt, Aarsags- sammenhængen kan være en dobbelt, er sandsynligvis en dobbelt, men hvilken Aarsagsforbindelse har den største Betydning? Da vi undersøgte Forbindelsen mellem Helbred og Løn, fandt vi, at denne var omtrent dobbelt saa stærk for de ikke gifte som for de gifte, og byggede derpaa Slutninger om Aar- sagssammenhængen. Noget lignende turde være muligt her. Aarsagsforbindelsen „lang Arbejdsdag giver daarligt Helbred“ om- fatter i lige Grad gifte og ugifte, den modsatte Aarsagsforbindelse „daarligt Helbred giver lang Arbejdsdag“ gælder derimod ikke