Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Følgende Tabel viser, hvor stor en Forskydning af Hel-
bredstilstanden der har fundet Sted enten til den ene eller den
anden Side, med andre Ord den Forøgelse eller Forringelse af
Procenttallet for godt, nogenlunde godt og daarligt Helbred, der
maa antages at staa i Forbindelse ined Arbejdsdagens Længde.
Den Forskydning i Helbred, der staar i Forbindelse
med Arbejdstiden.
Arbejdsdagens Længde Helbred
godt nogen- lunde godt daarligt
Pct. Pct. Pct.
Højst 8 Timer 3“ 3 4-10 + ?
8>A-10 „ + 7 + 1 ’ 8
lO’A-H „ -+- 1 0 -r- 1
1174-12 „ -4- 4 4- 3 + 7
1274-14 „ 4-15 4-11 + 4
Over 14 „ 4-14 -r- 6 +20
Det videste Maal for Arbejdstidens Indflydelse paa Helbredet
faas ved at sammenligne den Helbredstilstand, der følger med en
Arbejdsdag paa 81/*—10 Timer, med den, der knytter sig til en
Arbejdsdag paa over 14 Timer. Af dem, der arbejde 8^4—10
Timer, er der 7 Procent flere ined godt, 8 Procent færre med
daarligt Helbred, end der efter de paagældende Personers Alder
skulde være. Blandt dem, der arbejde over 14 Timer, er der
14 Procent færre med godt Helbred, 20 Procent flere med
daarligt, end der skulde være. Forskellen er ganske vist betydelig,
men Tallene pege dog ogsaa her i den Retning, at for over
Halvdelen holder Helbredet sig uforandret, selv ved den allerlængste
Arbejdstid.
Herved maa det imidlertid tages i Betragtning, paa
hvilket Tidspunkt af deres Liv vi have faaet de paagældende
Syersker i Tale. Som tidligere omtalt (S. 55) har henved
Halvdelen af vore Syersker arbejdet højst 5 Aar i deres Fag.
De fleste af de Syersker, der ined godt Helbred forbinde en meget
lang Arbejdsdag, have kun arbejdet kort Tid i Faget, og hvad de
faaangaar, som forbinde lang Arbejdsdag og godt Helbred med høj
Fagalder, da er det ikke oplyst, at de i hele den Tid, de have
arbejdet i det paagældende Fag, have haft ligesaa lang Arbejds-
dag som nu. Naar en Kvinde har syet først som ung Pige,
derefter som Hustru og endelig nu som Enke, da er der ingen