Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Adgang til Arbejde.
Det gælder for de arbejdende Kvinder som for andre
Arbejdere, at deres første og- vigtigste Interesse er den, at der
er Arbejde nok til Aaret rundt at beskæftige hele Arbejdsstyrken.
For at belyse Syerskernes Stilling i saa Henseende liave vi
stillet dem følgende Spørgsmaal: ,,Har De i de sidste 3 Aar
haft Vanskelighed ved at opnaa Arbejde?“ „Er De ledig nogen
Tid af Aaret? I hvilke Maaneder? Hvor lang Tid?“ Og i
Forbindelse hermed spørges der tillige: „Hvilken er den travleste
Tid af Aaret?“ Man kunde maaske mene, at af de to Spørgsmaal
om Vanskeligheden ved at faa Arbejde og om den ledige Tid
var det første overflødigt. Men dette er ikke Tilfældet. Svarene
paa de to Spørgsmaal dække ikke hinanden.
Ved Spørgsmaalet om den ledige Tid er der taget Sigte
paa den ’Sæsonledighed, der for visse Syfag er en Følge af Aars-
tidernes Vekslen og af den ved disse betingede større og mindre
Efterspørgsel efter Klædningsstykker, der paa en for Syersken
højst beklagelig Maade sammenhober Arbejdet paa visse Tider
af Aaret, medens der til andre Tider er intet eller lidet at be-
stille. Spørgsmaalet, om det har været vanskeligt at faa Arbejde
i de sidste 3 Aar, er sat ind paa Spørgeskemaet, fordi man
ønskede at faa noget at vide om, hvorvidt Efterspørgselen efter
Syarbejde var tiltaget eller aftaget i de sidste Aar, om Arbejds-
markedet var blevet mindre eller mere overfyldt. Imidlertid ei-
der i Svarene næppe taget synderligt Hensyn til Tidsbegræns-
ningen „de sidste 3 Aar4’, men Svarene oplyse, hvorvidt de paa-
gældende Syersker have haft det knapt med Arbejde ogsaa
udenfor den for Faget som Helhed døde Tid, og de give et
Billede af Forholdene, som de vare, den Gang Spørgsmaalene