Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

25 som af de raske, der arbejde uafbrudt hele Aaret rundt. Heller ikke Alderen har nogen væsenlig Indflydelse paa den ledige Tids Længde. Det vilde være overmaade interessant at faa at vide, om Arbejdsløsheden er stegen i de senere Aar. I de af Indenrigs- ministeriet udgivne Oplysninger om Arbejdernes økonomiske Vilkaar i Kongeriget Danmark i Aaret 1872 indeholdes to Op- givelser om de københavnske kvindelige Skrædderes ledige Tid. Ved Skræddere forstaas vistnok Herreskræddere.*) Side 3 og Side 50, hvor der sondres mellem den store Bedrift og Haand- værksdrift, opgives den aarlige Arbejdstid for 47 voksne Kvinder i Staden København, hen hørende under: „Haandværksdrift Skræddere“, til 10,2 Maaneder, men Side 58 opgives den aarlige Arbejdstid for 133 kvindelige Skræddere i København til 11,4 Maaneder. Da de 47 baandværksdrivende Skræddere ere indbefattede under de 133, maa de øvrige 86 kvindelige Skræddere, der vare be- skæftigede ved Storindustri, have haft Arbejde hele Aaret. I vor Undersøgelse havde Herreskrædderindeine 51 ledige Dage = 1,7 ledig Maaned, altsaa 10,3 Arbejdsmaaneder. Dette stemmer saaledes temmelig nøje med, hvad der for 20 Aar siden opgaves for Haandværksdrift. Spørgsmaalet er nu kun, hvilket Tal fra 1872 man maa tillægge størst Betydning. Men har man ikke Lov til at ]ade Opgivelserne for Storindustrien helt ude af Betragtning, bliver Resultatet i hvert Fald, at Arbejdsløsheden er stegen i de 20 Aar. Nogen synderlig Vægt kan der iøvrigt ikke lægges paa denne Sammenligning i Betragtning af den forskellige Maade, hvorpaa Stoffet i 1872 og her er bragt til Veje. De døde Maaneder. Tilbage staar at oplyse, i hvilke Maaneder den til Aars- tiden knyttede Arbejdsløshed indtræffer. Af de 815 Syersker, der besvare Spørgsmaalet om ledig Tid, er der 43, som meddele, at de have ledig Tid, men ikke oplyse, i hvilke Maaneder denne indtræffer. Tilbage blive 772 Syersker, om hvilke Oplysninger gives paa omstaaende Tavle. *) I Tabellen Side 62 over Arbejdsfortjenesten for 100 københavnske Kvinder sondres mellem „Skræddere“ og „Dameskrædderinder“.