Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
uberørte af Travlheden. Efter Kaabesyerskerne følge, med et
ikke lidet Mellemrum, Herreskrædderinderne med 3% travle
Maaneder og derpaa med et lignende Mellemrum Dameskrædder-
inderne med tre Maaneders Travlhed. Noget lavere, omtrent ens,
staa Handskesyerskerne, Maskerne, de mindre Grupper og
Linnedsyerskerne, og Rækken sluttes med Korsetsyerskerne, der
ere mindst berørte saavel af travl som af ledig Tid, men selv
for disse er der dog gennemsnitlig over to Maaneder travl Tid.
Naar undtages de faa Maskere, ere i ethvert af Fagene mindst de
fire Femtedele berørte af Travlheden. Hvilken Indflydelse Arbejds-
stedet og selvstændig Erhvervsvirksomhed har paa Travlheden,
ses af følgende Tavle:
Travl Tid og Arbejdssted.
Arbejdssted Antal, der be- svare Spørgs- maalet Ingen travl Tid Mindst 3 Maaneder travl Tid Gennemsnitlig Længde af travl Tid
An- tal Pro- cent An- tal Pro- cent
Paa Systue : 160 14 9 103 64 15 Uger (105 Dage)
1 Hjemmet for Forretning 430 42 10 272 63 c-15 „ (103 „ )
I Hjemmet for private. . 140 11 8 78 56 c. 12 „ (86 „)
Blandet Arbejdssted . . . 45 4 9 20 44 11 ,, (77 „ )
Ilos Familier 26 8 31 8 31 c. 9 „ ( 62 „ )
Syersker i Familier indtage her, som i andre Henseender,
en begunstiget Stilling og mærke langt mindre til Travlheden
end de øvrige Syersker. Forøvrigt er Procenttallet af dem, der
ingen travl Tid have, omtrent det samme i de forskellige Grupper.
Derimod er der en Del Forskel paa den travle Tids Længde.
Den er længst for dem, der arbejde for Forretning, hvad enten
de arbejde i Hjemmet eller paa Systue, kortere for de selv-
stændigt erhvervende og for Personer uden bestemt Arbejdssted.
Dette kan dog næppe anses for et Gode for de sidste Klasser;
thi det kan hænge sammen med, at de i det hele have mindre
at bestille. Muligvis følger der ogsaa med den kortere travle
Tid en længere Arbejdsdag i denne Tid.