Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

Forfatter: Poul Sveistrup

År: 1894

Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: København, Christiania

Sider: 141

UDK: 331.4 Sve

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
31 uberørte af Travlheden. Efter Kaabesyerskerne følge, med et ikke lidet Mellemrum, Herreskrædderinderne med 3% travle Maaneder og derpaa med et lignende Mellemrum Dameskrædder- inderne med tre Maaneders Travlhed. Noget lavere, omtrent ens, staa Handskesyerskerne, Maskerne, de mindre Grupper og Linnedsyerskerne, og Rækken sluttes med Korsetsyerskerne, der ere mindst berørte saavel af travl som af ledig Tid, men selv for disse er der dog gennemsnitlig over to Maaneder travl Tid. Naar undtages de faa Maskere, ere i ethvert af Fagene mindst de fire Femtedele berørte af Travlheden. Hvilken Indflydelse Arbejds- stedet og selvstændig Erhvervsvirksomhed har paa Travlheden, ses af følgende Tavle: Travl Tid og Arbejdssted. Arbejdssted Antal, der be- svare Spørgs- maalet Ingen travl Tid Mindst 3 Maaneder travl Tid Gennemsnitlig Længde af travl Tid An- tal Pro- cent An- tal Pro- cent Paa Systue : 160 14 9 103 64 15 Uger (105 Dage) 1 Hjemmet for Forretning 430 42 10 272 63 c-15 „ (103 „ ) I Hjemmet for private. . 140 11 8 78 56 c. 12 „ (86 „) Blandet Arbejdssted . . . 45 4 9 20 44 11 ,, (77 „ ) Ilos Familier 26 8 31 8 31 c. 9 „ ( 62 „ ) Syersker i Familier indtage her, som i andre Henseender, en begunstiget Stilling og mærke langt mindre til Travlheden end de øvrige Syersker. Forøvrigt er Procenttallet af dem, der ingen travl Tid have, omtrent det samme i de forskellige Grupper. Derimod er der en Del Forskel paa den travle Tids Længde. Den er længst for dem, der arbejde for Forretning, hvad enten de arbejde i Hjemmet eller paa Systue, kortere for de selv- stændigt erhvervende og for Personer uden bestemt Arbejdssted. Dette kan dog næppe anses for et Gode for de sidste Klasser; thi det kan hænge sammen med, at de i det hele have mindre at bestille. Muligvis følger der ogsaa med den kortere travle Tid en længere Arbejdsdag i denne Tid.