Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

36 En Aarsindtægt paa 343 Kr. svarer da til en gennem- snitlig Dagløn af 1 Kr. 34 Øre. Der er betydelig Forskel paa Lønnen i de forskellige Fag. Udregnet som foranført bliver den gennemsnitlige Aars- indtægt og Dagløn for de forskellige Fag følgende: Arbejdsløn for de enkelte Fag. Fag Antal Personer Aarsindtægt i Kroner. Arbejds- dage Dagløn Kr. 0. Dameskrædderinder 212 382 261 1,46 Kaabesyersker .... 163 374 233 1,61 Herreskrædderinder 154 372 258 1,44 Linnedsyersker.... 94 268 270 0,99 Handskesyersker .. 61 314 273 1,15 Korsetsyersker .... 30 355 282 1,26 Maskere 22 142 268 0,53 Mindre Grupper ... 99 297 250 1,19 Alle Syersker... 835 343 256 1,34 Det vil heraf ses, at de tre største Fag — Dameskrædder- syning, Kaabesyning og Herreskræddersyning — der kræve den grundigste Fagdannelse, have den bedste Løn og staa væsenlig ens. Kaabesyerskerne have den højeste Dagløn, men Dameskrædder- inderne med mere jævnt Arbejde den største Aarsindtægt. Det maa iøvrigt bemærkes, at medens Kaabesyerskerne med Hensyn til det Arbejde, de udføre, danne en temmelig ens- artet Masse, som om Fora aret syr Overstykker, om Efteraaret Kaaber, falde baade Dameskrædderinder og Herreskrædderinder i Grupper med meget forskellige Lønningsforhold. Dameskrædderinderne falde i tre Hovedgrupper, de selv- stændig erhvervende, som sy i deres eget Hjem for private, de, der sy for Forretninger, og de, der gaa ud og sy hos Familier. Hvor forskelligt disse ere stillede i økonomisk Henseende, ses af omstaaende Tavle. (Se næste Side.) Det freingaar heraf, at Dameskrædderinder hos Familier ere langt bedre stillede end de øvrige. Ingen anden Klasse af Syersker er saa velstillet som de. Dette hidrører væsenlig fra, at de faa Kosten lios Familierne og dertil en Dagløn, der ikke er synderlig lavere end den, de fleste andre Syersker faa uden Kost. Ved Opgørelsen af deres Aarsindtægt er Kosten beregnet til 67 Øre daglig eller 200 Kr. for 300 Arbejdsdage. Men selv