Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

38 Det vil ses, at af de 154 Herreskrædderinder er der kun 21, der ikke ere henførte under en begrænset Specialitet, og dette kan maaske endda tildels hidrøre fra ufuldstændig Opgivelse. Den største Gruppe af Herreskrædderinderne er Benklæde- syerskerne. Deres Løn er langt under Fagets Gennemsnitsniveau, den staar mellem Korsetsyerskers og Handskesyerskers Indtægt. Aarsindtægt Korset- syersker Benklæde- syersker Handske- syersker Under 300 Kr 7 28 27 300—400 16 24 20 Over 400 „ 7 16 14 Ialt... 30 68 61 Gennemsnitlig Aarsindtægt 355 Kr. 331 Kr. 814 Kr. Endnu siettere staa Syersker af Børnetøj, hvorved nærmest forstaas Drengedragter, de staa med deres Gennemsnits- indtægt 291 Kr. midt imellem Handskesy ersker (314 Kr.) og Linnedsyersker (268 Kr.). Derimod danne Vestesyersker og Frakkesyersker, navnlig de første, vellønnede Specialiteter, idet i begge disse Grupper niere end Halvdelen har en Aarsindtægt af over 400 Kr. Den aarlige Gennemsnitsløn er for Vestesyersker omtrent 100 Kr., for Frakkesyersker omtrent 50 Kr. højere end for Faget som Helhed. Vestesyerskerne rangere næst efter Dameskrædderinder hos Familier paa Syerskernes Lønstige. Det vil saaledes ses, at den tilsyneladende Ensartethed i Lønningsforholdene mellem de tre største Grupper af Syersker ved nærmere Betragtning opløser sig i temmelig store Forskellig- ligheder for de to Gruppers Vedkommende. Elvad angaar de øvrige Fag med kortere Fagdannelse, ses Forskellen straks. Der er et Spring fra Korsetsyerskerne, (lev staa øverst (med 355 Kr. i Aarsindtægt), til Handskesyerskerne (med 314 Kr.) og fra disse atter til Linnedsyerskerne (med 268 Kr.). Og mellem disse og Maskerne er der en gabende Kløft. Det er muligt, at Syerskerne ikke ville vedkende sig disse stakkels Mennesker som deres Fag- fæller, og jeg har været i Tvivl, om de burde medtages, men har ment at kunne forsvare det og at burde gøre det, fordi det har sin store, orn end sørgelige Interesse at stifte Bekendtskab med