Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
tilføjes nogle mere specielle Oplysninger, tagne eksempelvis fra de
forskellige Fag.
Dameskrædderinder. De Heste af de Dameskrædder-
inder, der have den laveste Aarsindtægt (17 af de 28), ere selv-
stændig erhvervende. Nogle af dem have kun lidt at bestille,
de „sy billigere end andre for at faa Arbejde“. Denne Be-
mærkning hidrører fra en Dameskrædderinde, der trods lang Lære-
tid og godt Helbred i en Alder af 45 Aar kun tjener 50 Øre om
Dagen ved selvstændigt Erhverv. „Den ene nedsætter Lønnen
for den anden“, bemærker en af dem. Der er af Dameskrædder-
inderne tre. der tjene under 100 Kroner aarlig — den ene mang-
ler Maskine, den anden kan ikke faa Arbejde, og den tredje har
daarligt Helbred, arbejder kun 6 Timer om Dagen og faar Hjælp
af Fattigvæsenet. Fire have kun 100 Kroner. Tre af disse ere selv-
stændig erhvervende, deriblandt to gifte, den ene af dem opgiver
at tjene 35 Øre daglig med 8 Timers Arbejdstid. Den fjerde har
kun lidt Arbejde, bor hos sine Forældre og hjælper Moderen
i Huset.
Kaabesyersker. En eneste gaar ned til 100Kr., deter
en 15aarig Pige, der har arbejdet et halvt Aar i Faget. To have
mellem 100 og 150 Kr., den ene er Begynder, den anden gaar
det halve Aar ledig. Et Par opgive, at de ere Medhjælpere hos
Syerske)1, der arbejde for Forretning, dette er sandsynligvis Til-
fældet med langt flere. Den ene af Medhjælperne faar 4 Kr.
ugenlig, den anden 2 Kr. ugenlig og Kosten. Forøvrigt er mange
Maaneders Arbejdsløshed Hovedaarsagen til den lave Løn.
Herreskrædderinder. To have under 100 Kr. aarlig,
af disse mangler den ene Arbejde, den anden er en Begynder,
der efter et halvt Aars Arbejde faar 1 Kr. om Ugen paa en Sy-
stue for Drengehabitter. Tre tjene 100 Kr., en Begynder, en
gilt og en svagelig Person, der lider af Aandenød og kun har
lidt Arbejde. Mellem 100 og 150 Kr. staa to, den ene syr Børne-
tøj, har 65 Øre daglig, men kun 3 Dage ugenlig besat, hun er
ledig i 2 Maaneder og af og til hele Tiden, den anden, der ifølge
Regnskab for det sidste Aar har tjent 137 Kr, lider af Krampe
og Underlivssygdom efter Fødsler og har været 4 Maaneder ledig.
Alle de nævnte syede Benklæder eller Børnetøj. Der er iblandt dem
mange med daarligt Helbred. Der er kun én Vestesyerske, hun
tjener 180 Kr., er gammel og svagelig og har gaaet ledig i 51/2
Maaned. Der er tre Frakkesyersker, to Begyndere og en 65aarig,
der faar 2 Kroner maanedlig og Kosten, med ubestemt Arbejds-