Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

81 Løn og Arbejdstid. Fag Gennemsnitlig Aarsindtægt Arbejdsdagens gennem- snitlige Længde i Timer. Alle Syersker Ikke gifte Syersker Dameskrædderinder . 382 Kr. lOjso 10,4! Kaabesyersker 374 „ 10,90 10,80 Herreskrædderinder . 372 „ 10,8, 11^2 Korsetsyersker 355 9;87 10,16 Handskesyersker .... 314 „ 10,49 10,38 Mindre Grupper .... 297 „ 9;56 9)67 Limiedsyersker 268 „ 10,08 10)31 Maskere 142 „ 11,18 11,29 Alle Syersker... 343 Kr. 10,40 10,53 Fagene ere her ordnede efter Aarsindtægtens Størrelse, og naar man lader Blikket følge de Tal, der betegne Arbejdsdagens Længde, ses det, at smaa Tal skifte med store uden planmæssig Orden. De Syersker, der have den daarligste Indtægt, nemlig Maskerne, have den længste Arbejdsdag. Men næstefter dem følge Kaabesyersker og Herreskrædderinder, der have høj Aars- indtægt. Og for de ikke gifte Syerskers Vedkommende er Herre- skrædderindernes Arbejdsdag næsten ligesaa lang som Maskernes. Men Herreskrædderinderne ere det Fag, i hvilket de mangelfrie Syersker have den største Aarsindtægt. Lang Arbejdsdag kan altsaa følge baade med lav Løn og med høj Løn. Naar undtages Maskerne, have blandt de ikke gifte Syersker alle de Fag, hvis Aarsindtægt er under Syerskernes Gennemsnitsindtægt, en kortere Arbejdsdag end den gennemsnitlige. Den korteste Arbejdsdag have de mindre Grupper, og deres Aarsindtægt er betydeligt under Gennemsnittet. Sondrer man indenfor de mindre Grupper mellem de Fag, hvis Indtægt er over Gennemsnittet, og de øvrige, udgør Arbejdsdagens gennemsnitlige Længde for de vellønnede Grupper (17 Personer) 9,97 Time, men for de daarlig lønnede (75 Perso- ner) 9,48 Timer. Det er altsaa fuldt berettiget, naar de mindre Grupper nævnes som Exempel paa lav Løn forbunden med kort Arbejdsdag. Vore Tal bekræfte saaledes ikke den Opfattelse, at lang Arbejdstid og daarlig Løn nødvendigvis følges ad. Hvad der bidrager meget til at forkorte den gennemsnitlige Arbejdstid for de daarlig lønnede Fag, er de Personer, hvis