Veirspaadomme 1863

29 Byger ledsages som oftest as Skyer, jevnlig af Regn. Kommer Kastevinden før Regnen, da er den hurtig tilende; kommer Blæsten efter Regnen, da kan den vare ved l længere Tid; Tordenbyger ere som oftest meget mørke, iturevne eller sammenrullede, suart under en, suart uuder en auden Form, blandede med lavere hvide Skher, og be- væge sig op imod Vinden. Byger, som synke nedefter i Nærheden as hoit Land eller fra den ovre Deel af Atmo- sphæren, kunne være meget heftige og farlige. Den saa- kaldte „hvide Byge", som træffes i Vestindien og andre Steder, kommer uden Skyer og kan være meget farlig. Naar man kan see igjennem eller under en Byge, er der ikke saamegen Sandsynlighed for, at den indeholder Blæst, som naar den hæver sig mørk og tyk lige fra Ho- rizonten. Jo mere Uro der er i en saadan Sky, desto større Sandsynlighed er der for, at den vil bringe Uveir. Ved alle disse Tegn vil det nn være muligt at forud- sige Veiret for kortere eller længere 'Tid; der mangler rigtiguok endnu et Moment, men at fremstille dette vilde føre os ind paa Stormenes Theori, og vi maae udsætte det til en anden Gang. Stormene, ja enhver Blæst, stride nemlig frem igjennem Luften, over Laudet og Havet, paa en Maade, som i mange Tilfælde forud kan angives, og, naar man kjender Vindens Retning paa flere, mere eller mindre fjernt liggende, Steder, vil man kunne danne sig en Forestilling om, hvorledes Stormen eller Blæsten vil stride frem. Hertil tjene de elektriske Telegrapher, hvis