Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

l04 I Moserne findes en lys, graalig, harpixholdig Masse, der kaldes Lyseklyne, soul brænder med lysende og osende Flamme; den stammer fra Fyrretræernes harpixholdige Stammer. Kjcermoserne ere enten dannede i hævede Havbngter, hvor de enten hvile paa Havsand eller Ler med Havdyr- skaller, eller de ere dannede ved Randen af stsrre Søer eller Aner, hvor Planteverden har hæmmet Vandets Be- vægelse. Over Vandets Overflade har nn særlig Grenmosset bredt sig og ligesom ved Skovmoserne dannet et tykt Tæppe eller en Hcrngescek over Vandet. I den yverste Del as delte voxer Mosset og andre Sumpplanter, i den Underste Del dy de bort og danne Tvrv, der afsætter sig paa Mosens Bund. Naar Tørvelaget fra Bunden har naaet Mostæppets Understade, saa er Tprvedannelsen sluttet. Lyngmoserne kaldes ofte Højmoser fordi de ere hsjest i Midten, hvor de voxe kraftigst, fordi der er mest Fugtighed. De dannes i snmpige Heder eller paa andre sumpige Steder, saaledes paa Overfladen af Skov- og Kjcermoser. Hvidmosset danner et tykt Tceppe paa visse Steder, og dette Mostæppe voxer foroven og danner Tyrv forneden. Naar Mosen har naaet en vis Højde, indfinder Lyngen sig og fort- sætter Torvedannelsen, og Hvidmossets Væxt ophører da. I Lyngmoserne voxe undertiden baade Fyr og Birk. Tprvens Værdi retter sig efter dens Vægt og Mængden af Aske. Jo tungere Tprven er og jo mindre Aske den inde- holder, desto bedre er den. Torv har meget forskjellig Vægt. Lss Lyngtvrv vejer 14—16 Pd. pr. Kubikfod, Fast Lyngtyrv . . . 20—26 — — — LEltet Skovtprv . . 35 — — — Jydsk Martsrv . . 60—70 — — — Sjællandsk Martsrv 70—78 — — —