Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

45 paa denne Maade selv Jorden; i vaade Aar, naar Jorden er mættet med Vand, hindrer Plantevcexten Solen i at for- dampe det overflødige Vand, og den beskyggede Jord bliver derfor vaadere end den bare Jord. Jord, der er opkammet, indeholder mindre Vand end flad Jord, dels fordi den har en stprre Overflade, hvorfra Vandet kan fordampe, dels fordi en Del af Regnvandet, i Stedet for at trænge ned i Siderne, løber ned ad disse. Midler til Jordbundens Forbedring. For at Jordbunden kan afgive en god Voxeplads for Kulturplanterne, maa Jordbestanddelene: Ler, Sand, kulsnr Kalk og Humus vcere til Stede i et saadant Blandings- forhold, at den ene Jordbestanddels uheldige Egenskaber ophæves af den andens heldige Egenskaber. Til Jorden maa der stilles flere Betingelser; den maa vcere gjennerntrcengelig for Vandet, saaledes, at ikke Vandet i længere Tid udelukker Luften, hvorved FormUldningen antager en sur Karakter, og der dannes fri Humussyre, eller hvorved der sker en Afiltning af Jcerntveiltesaltene til for Planterne giftige Foriltesalte^ eller en Asiltning af de svovl- sure Salte til Svovlmetaller; eller en Omdannelse af Salpeter- syren i Jordbunden til Ammoniak eller maafke til frit Kvælstof. Den store Vandmængde virker ogsaa hæmmende paa det Dyreliv, der virker omscettende og blandende paa Humus- stofferne i Jordbunden, saaledes at disse, i Stedet for at indblandes i Overgrnnden, ophobes i Overfladen. Jorden maa have en vis vandholdende Evne, saaledes at den, efter at det draabeflydende Vand er sunket ned i Under- grunden, endnu indeholder en betydelig Vandmængde til Planternes Forbrug. Den maa vcere i Besiddelse af Evne til at tilbageholde dette Vand fra let at fordampe, altsaa