Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

48 Jo stprre Jordbundens Evne er til at binde Gødningsstoffer (Absorbtionsevne), desto mindre Mængder af Kali, Ammoniak og Fosforsyre bortforer Drainvandet; Lerjorden tilbageholder saaledes langt bedre de ovennævnte Stoffer end Sandjorden. Naar man kjender den Omsætning, der finder Sted i Jord- bnnden, naar denne optager de vigtigste Plantencerings- stoffer, saa kan man ogsaa sige, hvilke Stoffer man i størst Mængde vil finde oplyst i Drainvandet. Under Kapitlet: „Jordens Absorbtionsevne" blev det sagt, at naar man kom en Oplysning af enten svovlsurt Kali eller salpetersurt Kali eller Klorkalium paa Jorden, saa vilde Jordbunden optage Kaliet og i Stedet afgive Kalk og Magnesia; de tre Syrer: Svovlsyre, Salpetersyre og Saltsyre kunde Jorden ikke binde eller optage. Den i Jordbunden dannede f. Epl. svovlsUre eller salpetersure Kalk eller Magnesia vil da for- blive oplyst i Jordvandet og med dette sive ned i Drain- rorene. De tre værdifulde Plantenceringsstoffer: Kali, Am- moniak og Fosforsyre, der bindes af Jorden, ville kun spar- somt findes i Drainvandet. EndskMdt Ammoniak bindes af Jorden, saa lider dog denne alligevel igjennem Drainvandet et Tab af Kvælstof; thi Ammoniak omdannes lidt ester lidt i Jorden til Salpeter- syre, der ikke bindes, og som altsaa bortføres med Dram- vandet. Analyser af Drainvand fra forskjellig gødede Jorder have ligefrem vist, at Mængden af Salpetersyre stiger i Drainvandet med Mængden af den Ammoniak-Gpdning, som Jorden faaer. Voelker i Nothamsted har underspgt Drainvandet fra forskjellige Forsøgsparceller, der alle have vceret gødede paa forskjellig Maade. Hver Forsøgsparcel havde faaet samme Gydning i 25 Aar, og der er hvert Aar dyrket Hvede i dem alle. Hver Forsøgsparcel var Vs Td. Land. Nedenstaaende Tabel viser, hvormeget 100,000 Dele Drainvand indeholder af oplyste Stoffer om Vinteren og Foraaret.