Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

52 Salpetersyren. Den heldigste Form, Under hvilken Kvælstoffet kan bydes Planterne, er som Salpetersyre. Den dannes i Jorden baade af Ammoniaken og af de kvcelstof- holdige, organiske Stoffer; med Negnen tilføres der Jorden en ikke ringe Mængde Salpetersyre. Selve Mængden af Salpetersyre i Agerjorden overstiger sjelden Vro pro Es, dog kunne enkelte Jorder indeholde saamegen Salpetersyre, bunden til Kali, at det kan betale sig at Uddrage dette, saaledes- i Ostindien. Nyere Undersøgelser have vist, at en lille mikroskopisk Plante (Bakterie) er virksom ved Ammoniakens og de kvcelstofholdige, organiske Stoffers Omdannelse til Salpeter- syre, og at Salpetersyredannelsen i Jordbunden kun kan foregaa Under de Forhold, under hvilken denne lille salpeter- syredannende Plante kan leve. Jo gunstigere altsaa Forholdene ere for denne Plantes Vcrxt og Formering, desto stprre er Salpetersyredannelsen i Jordbunden. Salpetersyredannelsen er derfor afhængig af Jordbundens Temperatur, Vandindhold og Reaktion, d.v.s. om den er snr, neutral eller alkalisk, samt af de kvcelstof- holdige Stoffers Beskaffenhed og Luftens Adgang. Salpetersyredannelsen foregaar livligst, naar Luftens Ilt har fri Adgang, naar Jorden ikke er for fugtig eller for tyr og naar Temperaturen er imellem 5° og 37 o, over 370 aftager den igjen, ved 55 o ophsrer den. Lyset bør ikke have Adgang, Jorden skal vcere neutral eller svag alkalisk, ikke flir. Dersom Jorden er for fugtig, da Udelukkes Lastens Ilt, og den dannede Salpetersyre kan atter gaa over til Ammoniak. Jo mindre Jordbestanddelene ere, altsaa jo større Overflade Jorden har, desto livligere er Salpetersyredannelsen. Enkelte Ammoniaksalte synes vanskelig at gaa over til Salpetersyre, saaledes f. Epl. svovlsur Ammoniak.