Kortfattet Jordbundslære Med Særligt Hensyn Til Den Danske Jordbund.
Til Brug for Landmænd og Landboskoler

Forfatter: C.F.A. Tuxen

År: 1881

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 108

UDK: 55 (48)

Med Illustrationer og 2 Jordbundskort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
 77 Saltholmskalk, Grønsand (yngre) Faxekalken er ældst — Grpnsandet yngst. Det nyere Kridt er Kalkdannelser paa grnndet Vand. Faxekalken er væsentlig en Koralkalk, det vil si.ge, den er et Koralrev, hvor Koraldyrene i Fortiden have levet, ligesom de i Nutiden leve i de varme Have. Faxe-Kirkebakke, der er 244 Fod hsj, er selve Revet, dækket af Rullestens- dannelser. Bian sondrer imellem den egentlige Koralkalk, der er tcet, gullig og tung, og som bestaar af Koraller, og Bryozokalken, som er lys, porøs, let og væsentlig bestaar af Bryozoer. Koralkalken er celdst. Paa Koralrevet har Bry- ozoerne udviklet og aflejret sig og herved hæmmet Koraller- nes Vcext. Faxemarmor er en meget tcet Koralkalk, hvor Mellem- rnmmene imellem Koralgrenene ere Udfyldte dels med kul- sur Kalk, Kalkflam, dels med Udkrystalliseret kUlsnr Kalk. Denne Kalksten kan modtage Politur og anvendes derfor til Monumenter og lignende. Marmorkirken i Kjsbenhavn opføres af denne Kalksten. Den øvre Faxekalk eller Bryozokalken indeholder kun faa Koraller; den har ingen Anvendelse. Flinten findes ku.n i denne. Faxekalken er i Modsætning til Skrivekridtet let gjennem- trcengelig for Vand, derfor samler der sig aldrig Vand i Faxe Kalkgruber. Gruberne ere circa 80 Fod dybe, og man antager, at hele Koralbjerget er af 180 Fods Mægtighed; thi i en Hsjde af 60—80 Fod over Havet findes der Kilder rundt om Bak- kens Fod; disse maa fremkomme ved, at Vandet, der er trængt igjennem Faxekalken, stpder paa et uigjennemtrcenge- ligt Lag, Skrivekridtet og ved dette træder frem til Jordens Overflade. S