Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

270 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. lange Thermometre, som her anvendtes; de bleve førte gj fin nem Kanalens dobbelte Væg og saa langt ind i Kanalen, at Thermometerkuglen var fjærnet omtrent 6 Tommer fra dens Indervæg. Da Afstanden mellem Ther- mometerkuglen og Skalaen var c. 15 Tommer, kunde Aflæsningerne foretages uden for Kanalen, i hvis yderste Væg Thermometrene vare fastgjorte ved tæt sluttende Korkpropper. Det ene af disse Thermometre (Nr. 16) var anbragt 12 Tommer fra Kanalens Loft, det andet (Nr. 17) 12 Tommer fra dens Gulv. I Loftskana- lens modsatte Ende og i samme Afstand fra Blæse- hjulet som den yderste Indblæsningsaabning mellem Loftskanal og Kølerum anbragtes to lignende Thermo- metre, det ene (Nr. 18) 12 Tommer fra Kanalloftet, det andet (Nr. 19) 12 Tommer fra Kanalgulvet. Ved disse sidste erholdtes Oplysning om, li vor meget den ind- blæste, afkølede Luft var bleven opvarmet ved at pas- sere den lange Loftskanal. 1 det bageste Smørudstillingsrum, der under Forsøgene alene var Gjenstand for Afkølingen, maaltes Luftens Varmegrad paa 12 forskjellige Steder. Paa den dobbelte Brædevæg, som adskilte begge Kølerum- mene, ophængtes to Thermometre (Nr. 4 og 7) i 3 Alens Afstand fra Gulvet og i lignende Afstand fra Kølerummets tilstødende to Hjørner; vis-a-vis disse Thermometre paa den modsatte Væg anbragtes ligeledes to (Nr. 5 og 6). Ved hver Ende af den i Midten af Rummet værende Bænk til Smørfustager ophængtes et Thermometer saaledes, at dets Kugle var fjærnet 2 Tommer fra Gulvet (disse to Thermometre ere i Planen betegnede ved Nr. 8 og 9). Paa Søjlerne i to diametralt modsatte Hjørner af Bænken ophængtes ligeledes to Thermometre (Nr. 2 og 3) i 3 Alens Afstand fra Gul- vet. Dernæst var der anbragt Thermometre i to Aab- ninger af Udsugningskanalerne nemlig ét i hver af de nærmest Skillevæggen værende Aabninger (Nr. 10 og 11); ligeledes var der ophængt Thermometre (Nr. 12 og 13) i to af Indblæsningsaabningerne fra Loftska- nalen. Til Maalingen af Luftens Varmegrad i det fri var der anbragt et Thermometer (Nr. 1) uden for Bygningens aabne Forhal. Alle de benyttede Thermo- metre tilhørte Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium; de vare forfærdigede af Instrumentmager Jakob i Kjø- benhavn og korrigerede ved Hjælp af et nøjagtigt Normalthermometer i Forsøgslaboratoriet. Aflæsningerne af Thermometrene udførtes af en af Laboratoriets Assi- stenter, J. Henriksen-Borre, der forud var meget øvet i slige Observationer. Under enkelte af Forsøgene, hvor Dørene til det afkølede Rum ikke maatte aabnes under Forsøget, udførtes Aflæsningerne af Thermome- trene i selve Kølerummet af Ingeniør Ramsings Assi- stent, Willerup, som altsaa maatte forblive i Køle- rummet under Forsøget. Thermometrene bleve aflæste 2 å 3 Gange under hvert Forsøg, og der medgik i Reglen 10 Minuter til Aflæsningerne af samtlige Ther- mometre, naar disse besørgedes af én Assistent. Af- læsningerne foretoges stedse i samme Rækkefølge og fortsattes i Reglen uden Afbrydelse, saa længe et nyt Forsøg fulgte kort efter et forudgaaende. *) *) Ved alle i det følgende meddelte Temperatur-Aflæs- Foruden Temperatur-Maalingerne foretoges sam- tidig nogle Maalinger af Luftens Fugtighedstilstand saa vel i Kølerummet som i Loftkanalen. I! ugtighøds maalingerne skete dels ved almindelige Thermometre (vaadt og tørt), dels ved Rungs Rotationspsykrometer og dels ved et Lambrechts Haarhygrometer. Dette sidste var korrigeret efter vaadt og tørt Thermometer og blev benyttet til Fugtighedsmaalinger i Loftska- nalen. Ved Beregningerne over Maskinens Køleeffekt benyttedes Forskjellen i Varmegraden af Luften før og efter, at den havde passeret Fordamperen. Af den Grund var det altsaa meget niagtpaaliggeiule at faa nøjagtige Maalinger af Luftens Varmegrad i Udsug- ningskanalerne nærmest ved Fordamperen og af Luf- ten i Loftskanalen nær Blæsehjulet. De samtidige Aflæsninger af Tliei’niometrene (Nr. 14 og 15) i Ucl- sugningskanalerne viste imidlertid, at der gjennemgaa- ende var en ikke helt ringe Forskjel i Varmepladen af Luften i disse Kanaler, idet Tliermometret (Nr. 15) i Udsugningskanalen mod Syd altid viste en noget højere Varmegrad end Tliermometret (Nr. 14j i Udsug- ningskanalen mod Nord. Ved at sammenholde Foi- skjellen mellem disse to Thermometres aflæste Varme- grader med de samtidige Maalinger af Luftens Varme- grad i det fri, fremgik det, at den nævnte Forskjel i Reglen voxede med Varmegraden i det fri. Dette var t. Ex. ret iøjnefaldende i Forsøgsdagene den 25. og 26. September, hvad der vil ses af nedenstaaende Tabel 2. Middeltal af Thermometer-Aflæsningerne. Tabel 2. Førsøgsdag. Forsøg. . , Aflæsningen “ foretaget. P Ydre Luft. a S Forskjel mel- hJ® lem Varmegra- y ? g den i Udsug- T ? o ningskanalerne _ Forskjel mellem aflæste Varmegrader ved Gulv og ved Loft i den store Loftskanal. Thermometre. Nr. 174-16|Nr. 194-18 25/ /9 I. II. 9h 20'—9 M5' 9-55'—10- 9-80 10.0;1 0-35 0-53 0’02 0*03 0-10 0-1O III. 12-35'—12-50' 11-85 0.82 O'oo 0.]0 IV. 1-15'—1 -35' U-47 0-60 ^•00 0-1.0 26/ /9 I. 8-40'—9 - 8.g8 0.26 0.16 0-Oß II. 9-10'—9 -30' 9-93 0-39 o.i2 0'03 III. 9-50'—10-10' 10.G, 0-32 0.16 0-00 IV. 10-40'—10 - 50' H’40 0.37 0-15 “ 0-03 11 V. 1-20'—1 -30 12.46 ^•43 0-15 O.øg En lignende Forskjel iagttages, som senere vil blive omtalt, ved Varmegrads-Maalingerne i den syd- lige og den nordlige Halvdel af selve Kølerummet, hvorfor der næppe kan være Tvivl om, at Grunden til denne Forskjel skyldes en stærkere Opvarmning af den mod Syd end af den mod Nord vendende Side af Bygningen ved Solvarmens Paavirkning ude fra. Un- der Forudsætning af, at der under Forsøgene har pas- seret lige megen Luft gjennem begge Udsugningska- ninger eller Middeltal af disse ere selvfølgelig Thermo- meter-Korrektionerne indførte.