Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. 279 ubestridte Omraade, idet 4 Udstillere, hver for sig, havde sendt samlede Rækker af Naaletrætømmer i for- skjellige Dimensjoner. Det har vel næppe været Hen- sigten at søge Afsætning i Indførslens fasteste Punk- ter, Byerne; dertil er vor Produktion endnu meget for lidt omfattende; men der vilde allerede være gjort et stort Skridt frem, hvis man kunde skaffe dansk Tøm- mer Anvendelse i Bygninger paa Landet, hvor Trans- porten fra nærmeste Havn ofte er længere end fra nærmeste Skov. Usandsynligt er det ikke, at dansk Tømmer vil kunne paaberaabe sig ét stort Fortrin, nemlig at være særlig sundt. Som bekjendt gaar en stor Mængde Bygningstræ til Grunde ved „Hussvamp“; nu have imidlertid Undersøgelser af denne Svamp vist, at den ingen Sinde er funden paa levende Træer eller i Sko- ven, men derimod ofte paa Tømmerpladser og andre Trælagere, og Sandsynligheden taler stærkt for, at den kommer ind i Bygningerne ved Opførelsen, nemlig med Tømmeret. Udenlandsk Bygningstømmer vil altid have været paa Tømmerpladser, og derved udsat for Inficering af Hussvampens Sporer, medens dansk Tøm- mer som Regel ikke vil behøve at passere nogen Tøm- merplads, da det tildannes i selve Skoven og sælges fra denne. Saaledes som Omsætningen af dansk Naale- trætømmer for Tiden foregaar, er det nævnte Fortrin uomtvistelig til Stede, og det er tilstrækkelig be- tydeligt til, at vore Skovbrugere skulle vide at bevare det. Der var udstillet baade savskaaret og hugget dansk Tømmer, og Tildannelsen stod ikke tilbage for den, det indførte Tømmer har. Lad nu ogsaa være, at man har anvendt særlig Omhu paa det udstillede, og at dansk Naaletræ af og til udbydes mindre godt behugget, saa vil dog den fornødne Øvelse snart op- naaes, naar blot Afsætningen bliver regelmæssig; og endelig maa det erindres, at netop ved Gran kan den mindre stærke Behugning — Slikning — have den Fordel at give mere holdbart Tømmer end den stærke Slingning, idet de yderste Aarlag i Stammen ofte have mest Modstandskraft mod Fugtighed, Orm, Svamp o. s. v. Da Mængden af dansk Tømmer endnu er lille, maa Priserne, som Udstillingen ogsaa viste, rette sig aldeles efter Priserne paa det indførte; de vare sik- kert lavere end for indførte Varer af samme Godhed; saa i Priserne ligger i alt Fald ingen Grund til, ikke at bruge dansk Tømmer. Ogsaa for Løvtræets Vedkommende vai*e de her omtalte Udstillinger af mere eller mindre færdig til- dannede Varer oplysende. De gave en Antydning af, i hvilken Retning Udviklingen gaar i vore Skoves Produktvæsen. Tidligere blev næsten alt Løvtræ solgt i Brændeform eller hele Stammer, og det blev væsent- ligst kjøbt af Landboere, der dels som Husflid dels som Haandværk dreve Tildannelse af forskjellige Træ- varer. Efterhaanden har imidlertid Fabriksdrift, og ikke mindst Udlandets, fortrængt de haandgjorte Varer fra store Omraader; men herved er Afsætningen af Raastoffet, Veddet, bleven vanskeligere. For at bøde paa dette Tab og søge sig ny Kunder ere adskillige Skovbrug bievne nødte til at udbyde andre, mere til- dannede Varer end før. Sandsynligvis vil dette lyk- kes, thi det medfører for Forbrugerne af Trævarer to meget væsentlige Fordele, om hvilke ogsaa Udstillin- gen bar Vidnesbyrd. For det første vil Prisen blive saa lav som mulig, idet Tildannelsen i eller umiddel- bart ved Skoven sparer Transport af den store Ved- mængde, der nødvendig maa gaa fra som Affald ved Tildannelsen, og for det andet ville Varerne blive saa gode som mulig, idet Skovbrugeren lettere end andre kan udsortere det Ved, der ikke egner sig til Anven- delsen. Paa Grund af sin betydelige Brændeafsætning vil han ikke være nødt til at tage Veddet saa nøje ud som den, der har kjøbt det som Gavntræ, og hvis Afsætning er færdig dannede Trævarer. For Benyttelsen af dansk Ved havde Artilleriets, Jærnbanevæsenets og Telegrafvæsenets Udstillinger i Skov- brugsafdelingen en betydelig Interesse. Det herved be- lyste Forbrug er i og for sig ikke ringe, men det faar tilmed en særlig Betydning ved de Egenskaber, det fordrer hos Veddet. For de to først nævnte Institutioner gaa Fordringerne i Retning af høj Kvalitet og undertiden store Dimensjoner; men sammenligner man de af dem udstillede Sortimenter med, hvad Udstillingen ellers frem viste af dansk Ved, saa er der ingen Tvivl om, at vore Skove ville kunne tilfredsstille Fordringerne i begge Retninger. Telegrafvæsenets Udstilling havde særlig Interesse ved at vise den forøgede Holdbarhed, Veddet kan faa ved Imprægnering med antiseptiske Stoffer. Dette Spørgsmaal er i den senere Tid ofte bleven fremdraget i Forbindelse med Spørgsmaalet om at anvende Bøg til Sveller. Ved de offentlige For- handlinger herom har man ikke altid taget Hensyn til Priserne, men ogsaa denne Side af Sagen vil nu blive oplyst, idet Statsbanedriften i Aar for første Gang i en lang Aarrække har anført Bøg med blandt de Træarter, af hvilke den modtager Sveller. Skulde det virkelig, imod tidligere Erfaringer, vise sig, at Bøg er anvendelig, kan det faa stor Betydning, thi Baner- nes aarlige Vedforbrug til Sveller er saa stort, at det svarer til omtrent Halvdelen af den Mængde Bøge- gavntræ, vore Skove i det hele for Tiden levere. Af Udstillere i Gruppe B, der ikke vare Skov- brugere, maa endnu nævnes Savskærerierne og lig- nende industrielle Virksomheder, hvis Samlinger bl. a. indeholdt to Sortimenter af særlig Betydning, nemlig Tagspaan og Brolægningsklodse. Paa Tagspaanenes Omraade have især Svenskerne allerede for lang Tid siden overfløjet de danske Producenter ved stor Pris- billighed; men mulig ligger heri Aarsagen til det slette Ry, som Spaantag efterhaanden har faaet; thi de udbudte Spaan vare i Reglen savskaarne og af det tarveligste Ved, medens Imprægnering med Metalsalt ikke var i Stand til at gjøre dem holdbare, da Saltet udvaskedes, bl. a. netop fordi Spaanene vare savskaarne. De hidtil indvundne Erfaringer gjøre det imidlertid utvivlsomt, at Tag af høvlede Spaan og af godt Ved, saaledes som de fremstilles flere Steder her i Landet, vil kunne tage Konkurrencen op med de fleste andre Tæggematerialer. Mulig kunde den „Petri’ske Impræg- nering“ med Kiselsalte, som synes næsten helt glemt,