Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

År: 1888

Sider: 285

UDK: 061.4(48) København Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
282 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbeiihavn 1888. Da det Reckske Ildsted hidtil ikke er blevet be- skrevet her i Tidsskriftet, vil en nærmere Omtale af det nedenfor blive givet. Det særlige ved de ovenfor omtalte her almin- delig brugte Kulsorters Sammensætning er den, at de under Ophedning, og førend det egentlige faste Kul- stof kommer til Forbrænding, afgive 35—40% af deres Vægt som flygtige Luftarter (de bekjendte Hartley Kul fra Newcastle saaledes c. 39 %). Af disse Luft- arter ere en stor Del Kulbrinter og noget ren Brint, hvoraf Kulbrinterne omtrent have l1/, Gang og den rene Brint endog over 4 Gange saa stor Varmeevne som samme Vægt egentligt Kulstof. Om man faar det rette Udbytte af disse Kul vil som Følge heraf væsentlig afhænge af, om Luftarterne, strax naar de udvikle sig, blandes med et passende Kvantum iltholdig Luft og derefter ikke afkøles, inden de ved Forbrænding fuld- stændig have forenet sig med den tilførte Lufts Ilt. Hvad Resultatet bliver, naar man som i alminde- lige Ildsteder kaster friske Kul ind over et Lag i fuld Glød værende Brændsel, kan man bedst gjøre sig et Begreb om ved at betragte Skorstenen fra et saadant Fyrsted, kort efter at Paafyldningen har fundet Sted. Man vil da stedse se en tyk, sort Røg vælte ud, et ubedrageligt Tegn paa, at de af de frisk paakastede Kul afgivne Gasarter her gaa bort fra Fyrstedet uden at have forenet sig med Luftens Ilt og derfor ogsaa uden at have afgivet den Varme, de ere i Stand til at udvikle. Det Reckske Ildsted hører til de Magasinildsteder, der ere beregnede paa ved en enkelt Indfyldning at rumme saa mange Kul, at ny Paafyldning af Brændsel først igjen behøver at ske efter 6—24 Timers Forløb, efter som Forbrændingen skal være stærkere eller svagere. Optændingeii sker fra oven ved Hjælp af noget Brænde, der indlægges oven paa Kullene, og der tilføres Ild- stedet Luft ikke alene under Risten, men ogsaa over den. Medens imidlertid ved de tidligere og endnu meget benyttede Former af Magasinildsteder den Luft, der tilføres Ildstedet over Risten, og som særlig er Fig. 1. Ventilationsovn for Skoler o. 1. Fig. ■ 2 a. Fig. 2 b. Større Luftopvarmnings-Kalorifére.