Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. at give en saadan for de industrielle Maskiners Ved- kommende, idet jeg dog af, hvad der henhørte til Ud- stillingens 13de Sektion, ikke skal omtale Motorer, elek- triske Apparater, Møllerimaskiner, Pumper og Brand- redskaber samt Modeller til Ingeniørarbejder, idet disse Maskiner og Apparater ville være Emner for andre Afhandlinger i dette Hæfte. Indon jeg begynder at beskrive de udstillede Maskiner og Værktøj til Metallers Forarbejdning, skal jeg erindre om de udstillede Prøver paa Jærn og Staal, som strængt taget snarere henhørte under Industriaf- delingen, men som dog have almen teknisk Interesse. Af Prøver paa Jærn og Staal indeholdt Maskin- hallen 3 overordentlig smukke Samlinger, nemlig fra Bjørneborgs Bruk, Stridsbjerg & Björck samt Wikmans- hyttan. Bjørneborgs Bruk, Nordenfeldts bekjendte Fabrik, havde udstillet Bessemerstaalsprøver, dels store gjen- nembrudte Staalblokke udstøbte i Kokiller og des- uden viste fortættede ved Behandling under Ham- meren, dels Prøver paa Materialets Modstandsevne mod Sammentrykning, Bøjning og Vridning i kold Tilstand. De svære sammenlagte Stænger og de smukke, rektangulære, vredne Stænger vare forbavsende Prøver paa Materialets Fortrinlighed. Stridsbjerg & Björck havde udstillet Brudprøver af kokilstøbte Staalblokke, som var Raaemner for Diamantstaal (Kromstaal) og som indeholdt 0.8 å 1 % Kulstof, Martinstaal (0.65 °/0 C.), og endelig Prøver paa Diamantstaal, hvoraf var forarbejdet særdeles smukke Rundsave og Fræser samt File, som skulle være usædvanlig holdbare, — og Wikmannshyttan en stor Samling Brudprøver af Støbestaal (0.6 å 1.55 % C.). De derfra udstillede Hesterivetænder af Digelstøbestaal hærdes i Olie og prøves i hele deres Længde med stærke Slag, hvorefter de underkastes en Fjedringsprøve, idet de kun maa give sig 6mm, ophængte i den ene Ende og belastede i den anden med 85 Kg. Vi ville i denne Sammenhæng kortelig minde om de Udstillinger af Jærn- og Staalprøver, der fandtes i Hovedhallen, hvor Finspongs Styckébruk, Bultfabriks A. B. og Ankarsrums Bruk havde udstillet Prøver paa Jærns Sejghed, Søderfors Bruk paa direkte af Flamme* ovnen udstøbt Martinstaal, Uddeholms A. B. valsede Stænger til Fabrikation af Klipsøm o. s. v., ligeledes om Hults Braks smukke Udstilling af Emner til Øxer og Samling af færdige Øxer i Skovbrugsafdelingen. Hvad Maskinerne til Bearbejdning af Metal- ler, Gruppe C, angaar, fandtes særdeles gode Ud- stillinger saa vel fra danske som fra svenske Fabrikker. Af de danske kunne Nielsen & Winthers gjøre Krav paa den væsentligste Omtale. Man saa her med udelt Fornøjelse, hvorledes danske Værktøjsmaskiner fuldt ud kunne staa ved Siden af Udlandets bedste Frembringelser. Blandt de mindre Apparater ville Fagmænd særlig have bemærket det udstillede fortrinlige Snittøj og Prøve- værktøj (Prøvedorne og Ringe), som næppe staar tilbage for Whitworths. Blandt Værktøjsmaskinerne maa sær- lig Fræsemaskinerne fremdrages, hvis Fabrikation Fir- maet har drevet op til et meget højt Trin. Vi gjen- give paa Plan 23, Fig 1 og 2 et Par af de usædvanligere 223 og mindre bekjendte Former. I Fig. 1 ses en kom- bineret Fræsemaskine, som er forsynet med saa vel horisontalt som vertikalt Deleapparat. Apparate*, som staar ved Maskinens Fod, kan anbringes paa Maskinen drejeligt om en lodret Tap og indeholder det horisontale Deleapparat, medens det vertikale i Figuren er vist sid- dende paa Maskinen. Denne er særlig beregnet paa Fræsning af Bolte, Møtriker, Snittappe, Rivaler o. s. V; Slæden har én horisontal og paa to Maader vertikal Bevægelse. For begge Bevægelser findes automatisk vir- kende Stoppeapparater. Den anden horisontale Bevægelse faar selve Dokken, som bevæges ved Skrue og Møtrik. Fig. 2 fremstiler en Vertikal-Fræsemaskine. Denne kraftige Maskine, som vejer hen ved 5000 U, har en vertikal anbragt Dok kontrabalanceret ved en i Maskinens Stativ anbragt Vægt. Dokken har dobbelt Udvexling og automatisk Bevægelse ved Friktionskobling. Slæde- systemet har to i paa hinanden vinkelrette Retninger selvvirkende horisontale Bevægelser og én vertikal, samt ved et særligt Apparat, der ikke findes paa Figuren, tillige Rundbevægelse om en vertikal Axe. Derimod viser Figuren et horisontalt Deleapparat med Rund- bevægelse om en vandret Axe. I de fleste Tilfælde kan denne Maskine træde i Stedet for en Stikkemaskine. idet den dog udretter langt mere Arbejde end en saa- dan, ligesom Efterarbejde er ufornødent, men desuden er den anvendelig til mange Arbejder, som en Stikke- maskine ikke kan præstere (f. Ex. horisontal Flade- affræsning og Notfræsning). Over for horisontale Fræse- maskiner har den særlig den Fordel, at man ofte har lettere ved at opspænde Arbejde, f. Ex. ved at und- gaa Brug af Vinkelplaner. I Fig. 3 gjengive vi den udstillede Høvlemaskine af amerikansk System. Planen eller Slæden bevæges ved Tand- stang og en tredobbelt Hjuludvexling, saa at der i Mod- sætning til det almindelige System, hvor et lille Drev indgriber i Tandstangen, her findes et stort Drev, hvad der giver en meget rolig og lydløs Gang. Maskinen drives ved to Remme. Hvad Tilspændingen angaar, sker denne saa vel horisontalt som vertikalt gjennem et paa Tværskruen anbragt Tandhjul, der bevæges af den lodrette styrede Tandstang a, dog saaledes at en ind- skudt Palmekanisme overfører Tandstangens op- og ned- ad gaaende Bevægelse som Tilspænding i den ene eller anden bestemte Retning. Tandstangen modtager atter sin Bevægelse gjennem en i Figuren synlig Plejlstang fra en Kulisseklods, der kan stilles mere eller mindre excentrisk i den frem og tilbage roterende Kulisse G. Dette Arrangement, hvorved stor Afvexling i Tilspænding kan naas, er amerikansk, men Maaden, hvorpaa G sæt- tes i Bevægelse, er original, hvorfor vi skulle omtale den nærmere. Den er vist særlig paa Fig. 4 og 5, hvortil dog skal bemærkes, at Arrangementet her er noget anderledes, end antydet paa Fig. 3. Tidligere er ved Høvlemaskiner Tilspændingen foraarsaget ved, at en Knast paa Planen stødte til en bevægelig Arm paa Stativet, idet herved samtidig Til- spændingen og Bevægelsens Omskiften iværksattes; men da Maskinens Plan under sin Vandring lejlighedsvis har en større eller mindre Hastighed og dermed levende