Meddelelser fra Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
6te Møde 1888 afholdt i Kjøbenhavn den 11te Oktober

241 Meddelelser fra den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888. Selve Triøren bestaar i sine Hovedtræk af en Cylinder af Zink, hvis indvendige Flade er forsynet med halvkugleformige (nærmere sækformige) stansede Fordybninger, i Gjennemsnit en Ubetydelighed større end Kornet. Denne Cylinder har en Hældning af om- trent 1 til 10. Under Arbejdet roterer Cylinderen, som alt efter Maskinens Størrelse varierer i Diameter fra 260mm- indtil 780mm- og i Længde fra 1000 til 2350mm-, med en Periferihastighed af c. 300mra- i Sekundet. Det vil nu indses, at naar Kornet indlades i denne Cylinders øverste Ende, vil det, efterhaanden som Cy- linderen langsomt roterer, passere denne, og hele Mas- sen vil stadig lejre sig i de nævnte Fordybninger, løftes noget i Vejret og atter falde ned; men det -vil ligeledes indses, at alle de gode, fulde Korn, eftersom de række med omtrent deres halve Længde ud af Cel- lerne, hurtig ville falde tilbage i Massen, saasnart de ere hævede til en kun ringe Højde, medens der- imod alle saadanne Legemer som Klinte, Vikker, Halvkorn, Museexkrementer og meget andet af lignende Størrelse, ville forblive længere Tid i de, som nævnt, noget sækformige Fordybninger, altsaa falde ud højere oppe. Det er denne Omstændighed, der er benyttet, idet man inden i Cylinderen paa dens hele Længde har anbragt et Trug, som man, alt efter som en mer eller mindre skarp Udsondring ønskes, kan stille lidt højere eller lidt lavere og altsaa deri opfange alle disse Uren- heder. I dette Trug er anbragt en Snegl, der fører dem til Enden, hvor de da opfanges for sig. I Fig. 6 (dobbelt Triør) ses til venstre Fødetragten, i hvilken en med to Blade besat Axel jævnt og ens- formig „skovler“ Sæden ned i Cylindrene. Foran Fødetragten er vist en Blæser, der i Møllen som oftest dog er overflødig og derfor udelades. Det første Stykke af Cylinderen er beklædt med gjennemhullet Blik til Frasortering af Frø og Smaakorn, medens hele den øvrige Del optages af den egentlige Triør. Fig. 6. Dobbelttriør fra Chr. Borum, Kjøbenhavn, 0e egentlige Formalingsmaskiner. Disse omfatte Valsestolene, Sigte- og Sorteremaskinerne. En Valsestol bestaar i Hovedtrækkene af et Stativ, paa hvilket to, tre eller fire cylindriske Valser ere anbragte saaledes, at stedse to og to under Tryk og Rotation arbejde sammen til Sønderdeling af det imellem dem passerende Malegods. Af de to samar- bejdende Valser har den enes Axel næsten altid faste Lejer, medens den andens Axellejer ere indstillelige, og desuden ved Fjedre eller Vægtlodder trykkes ind mod den første, saa at de, hvis et større haardt Le- geme skulde komme mellem Valserne, hvilket trods dens bedste Forrensning kan ske, kunne vige tilbage og lade det slippe igjennem, uden at Valserne beska- diges kj endelig. Paa Grund af det temmelig betydelige Tryk, hvor- under Valserne arbejde, slides Lejerne i Tidens Løb aflange, faa Slør, i Retning af Centerlinjen. Under Arbejdet staa Axlerne altsaa i den yderste Del af Lejerne, men livis Stolen løber tom, ophæves det ud- adgaaende Tryk, og Valserne ville da arbejde paa hin- anden og derved beskadiges. Man har paa to for- skjellige Maader opnaaet at undgaa denne Ulempe. Den første er- at forsyne Stolen med en automatisk Udrykningsmekanisme, der, lidt før Stolen løber tom, fjærner den ene Valse fra den anden, medens den an- den endnu simplere Løsning er, ved en simpel Til- føjelse til Lejet, at forhindre Muligheden for en Sam- menskæring. Over Valserne er anbragt en Beholder for det tilførte Gods, og i Bunden af denne roterer en saakaldet Fødevalse, der tilfører og fordeler Godset jævnt over Valsernes hele Længde. Valsernes Materiale er hyppigst haardstøbt Jærn eller Porcellæn, sjældnere Staal. De to sidste Materi- aler vare ikke repræsenterede paa Udstillingen. Endnu skal her kortelig nævnes, at Fordelene ved Anvendelsen af Valsestole i Stedet for Kværne i Mølleriet ere: „Malegodset er kun kort Tid i Be- røring med Malefladerne.“ „Da der stadig kommer ny Dele af Malefladerne til, og da tillige Materialet, hvor Jærn eller Staal anvendes, liar en stor Varm ©ledningsevne, varmes Godset kun lidet.u „Klid og Mel skilles lettere fuld- stændig ad, og Kraftforbruget er mindre.“ Valsestolene kunne efter Anvendelse inddeles i: Skraastole, Opløsnings- stole og Udmalingsstole. Skraastolene have haardstøbte Jærn- valser, hvis Overflader ere forsynede med Eifler, lagte efter stejle Vindellinjer og efter Anvendelsen i et Antal fra 5 til 20 Rifler paa hver Centimeter. De to samarbejdende Valsei’ have forskjellig Periferihastighed (i Forholdet c. 1 : 3), hvorved Malegodset paa én Gang er underkastet en klippende og en gnidende Virkning. 31