Om Restauration Af Malerier

7 ___ saadanne Retouchér ere tidt saa betydelige, at hele Maleriet har tabt sin Charakteer. Til den anden höre de afblegede og eftermörk- nede Farvetoner, som ofte foranledige den Uerfarne til at Iroe, at et Malerie er forvadsket, eller at Fernis og et Lag af Sniudg have frembragt disse Toner, hvilke kun maae tilskrives Farvernes Uægthed, eller Malerens eiendommelige Behandling af samme. Et forvadsket Malerie adskiller sig fra et afbleget derved, at hiint har tabt en Deel af Farvemassen, dette derimod i Far- vens Tone. Endvidere höre herhen alle gjenncinskin- nende Contourer, Originalcorrecturer og mangen en paafaldende Haardhed og Eftermörkning i Lys og Skygge. De fleste Malerier have ogsaa ved Tiden faaet en emailleagtig Overflade, af en guldlignende be- hagelig Tone, der ofte giver dem en Klarhed og Var- me, som er henrykkende: den saakaldte Patina; man vogte sig vel for at forstyrre denne, da foi det Meste Lasurene ere noie forbundene dermed. Nödvendigt er det, at Restauratoren gjör sig for- trolig med Malerkunstens Technik, og med Malernes forskjællige Behandlingsmaade af deres Værker, for at kunne adskille det væsentligt Eiendommelige fra det Tilfældige og Fremmede. Det Originale skal han söge at befrie fra fremmed Indvirkning, men aldrig foretage en Forbedring af samme. Först og fremmest bör undersöges om et Malerie trænger til at renses og restaureres, og om dette vil være til Gavn for samme; dernæst hvilket Binde-