Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

== gg KJØBENHAVNS HAVN Øllgaard, idet det af Havneraad og Havneforvaltning bestemt hævdedes, at en hensigtsmæssig Udvikling af Havnen kun kunde finde Sted mod Nord. Til Havneraadets og Havneforvaltningens Plan hørte Tan- ken om Dannelsen af dybe Bassiner mellem Nordre Kalk- brænderi og Kastellet indenfor 12 Fods Kurven, og Anven- delse af Fylden til ny Landdannelser, til Oplagspladser og Byggegrunde for Pakhuse og Fabriker i Nærheden af dybt Vand. Udgiften ansloges til c. 6x/3 Million Kroner. Til Udførelse i de første Aar foresloges dog kun, at der langs Revshale- øen og til Knippelsbro til Veje bragtes overalt 22 Fod og et 200 Fod bredt Løb af 24 Fods Dybde gennem Inderreden til den gamle Havns nordlige Del inden Udgangen af 1882, og at Fylden, som ikke behøvedes til Fuldførelse af Revshaleøen, optoges paa Inderredens Vestside. I Aarene 1882—89 fuldførtes Revshaleøen og udførtes nævnte Uddybning og Opfyldninger paa Inderredens Vestside, og ved Kalkbrænderifortet anlagdes to Havnebassiner med hen- holdsvis 24 og 14 Fods Dybde, de saakaldte Redhavne. I 1889 paabegyndtes Uddybningen af et 26 Fod dybt Løb gennem Inderreden og Havnen til Larsens Plads. Den betydningsfuldeste Forandring ved Nordhavnen var imidlertid Anlægget af Frihavnen. Tanken om Indrettelsen af en Frihavn havde tidligere flere Gange været fremme under Forhandlingerne om Frilager- spørgsmaalet og saaledes været nøjere overvejet i en Betænk- ning af 22. Jan. 1881 af den under 27. Okt. 1880 nedsatte Frilagerkommission, men et mægtigt Stød til denne Plans Gennemførelse blev navnlig givet ved Paabegyndelsen af Gen- nemskæringen af Nord-Østersø-Kanalen eller Kejser Wilhelm Kanalen i 1888. Vel havde man længe følt, hvor magtpaalig- gende det var i Anledning af vor økonomiske Nedgang at tænke paa ny Indtægtskilder for Landet, men først herigennem blev man opmærksom paa Nødvendigheden af straks at gøre