Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

104 KJØBENHAVNS HAVN var at opnaa en lille Tidsfrist, hvori den ny Frihavn kunde indarbejdes, inden Nord-Østersø-Kanalen fuldførtes. Ved ihær- dige Anstrengelser fra alle Sider og da navnlig fra Havne- kaptajn Luders, der var Drivkraften i Frihavnens Tilblivelses- periode og Leder af Havnens stærke Udvikling i denne paa Impulser saa rige Tid, lykkedes det at faa det store Anlæg aabnet i 1894, et Par Aar før Kanalen gennem Holsten fuld- endtes. At det lykkedes finansielt at føre Sagen igennem, skyldles for en væsentlig Del Landmandsbankens Medvirken. Bekost- ningerne ved Anlægget var omtrent 18 Million Kroner, hvoraf Kjøbenhavns Havnevæsen udredede de 14, Frihavnsselskabet de 4. Ved Indenrigsministeriets Resolution af 29. April 1899 fastsloges ny Grænser for den nu saa betydeligt udvidede Havn, nemlig mod Nord en Linie udgaaende fra det Punkt paa Kysten, hvor Kjøbenhavns Grund hører op, til Stubbe- grundens El-Kost, hvor Grænselinien knækker og forløber hen til det østlige Hjørne af Trekroner, og mod Syd af Linier udgaaende fra Tornekosten i Kalvebodløbet med Retninger henholdsvis til Taarnby Kirke paa Amager og Gaarden Frede- riksholms sydvestlige Gavl i Forbindelse med en ved Kysten rejst Baake paa Sjællandssiden. Udstrækningen al Havnen Ira Et-Kosten forbi Bommen, Langebro, Slusen og til Tornekosten har en Længde af o. 33,800 Fod, altsaa ikke ret langt fra halv- anden dansk Mil. En paalidelig Oversigt over Havnens nuværende Udstræk- ning i alle Retninger giver et med dette Festskrift følgende Kort, der er ført til Dato, saaledes at man til Eksempel der vil finde kortlagt begge de Knippelsbroer, der nu skal til al afløse hinanden, den gamle, der ikke endnu er begyndt at ned- brydes, og den ny, der er sin Fuldendelse nær. Hvilken Udvikling alene i de sidste Halvtredsindstyve Aar i Sammenligning med Botiis Plan fra I860! Og hvilken ko- lossal Forandring fra Situationen paa Kortet Side 8 ira o. 1600,