Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

Forfatter: Gerhard L. Grove

År: 1908

Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 113

UDK: 627.2.3 Gro

DOI: 10.48563/dtu-0000156

Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 133 Forrige Næste
—‘ ■ ■ ■ ... - ..■ i.. - — - ..............................., f Jg— FRA 1658 TIL 1758 2 5 Nordspidsen af Revshalegrunden, noget udenfor det nuværende Trekroner, og Prøvestenen paa Amagergrunden, noget Syd for det nuværende. Medens et Kort af Stadsingeniør Gotfred Hoffmann af 1681, hvorpaa den gamle Grønnegaardshavn er stedfæstet som lig- gende nedenfor nuværende Christians Kirkes Plads, viser, at Havneanlægene paa Christianshavn da kun var i deres Vorden, viser foranstaaende Plan, hvorledes de i den siden forløbne Tid var førte frem til en Skikkelse, der paa lidet nær svarer til den Form, de endnu har. Slørst Forandring var der sket ved Hjørnet ligeoverfor Proviantgaarden, hvilket bedst ses af Kortet S. 26. Tænker man sig foreløbig den firkantede Plads borte, der ses yderst, var Grunden indenfor i lange Tider under Vand. Den sydvestligste Del heraf opfyldte den bekendte Feltmarskal Schack, der fik kgl. Skøde derpaa 1675. Christian V købte den Aaret efter tilbage til Laboratorium for Land- og Sø-Etaten. Her stod det bekendte Laboratorium, der var »mere herligt end gavn- ligt«, da det to Gange sprang i Luften, 1679 og 1683. Salt- værkets Grund ved Siden af blev 1750 skænket til den tyske Kirke. Et stort Terræn udenfor og hen mod Broen, langs den gamle Grønnegaards Havn, ejede 1689 Købmanden Fr. Muller. Efter 6 Auktioner havnede Ejendommen c. 1700 hos den rige Abraham Lehn, der havde sin Havn paa Molen længst hen mod Broen. Denne Plads ejedes og benyttedes i 1745 som Skibsbygger-Værft af Andreas Bjørn. Imidlertid fik den 14. Febr. 1748 det nydannede Vestindisk-guineiske Kompagni kgl. Bevilling til af dette og fire tilstødende, delvis ved Op- fyldning nydannede Arealer, at danne den Plads og Havn, der svarer til nuværende Holms Plads. Til denne hørte dog kun den østligste Strimmel af den helt fremspringende firkantede Plads, hvis Opfyldning derimod skyldtes en Aaret iforvejen Køb- mand von Osten ydet kgl. Bevilling, der endnu har Interesse ved al oplyse, hvor forskellig Ret samme Bevilling kunde give 4