Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

32 KJØBENHAVNS HAVN rende Sted paa Kortet fra Frederik Hi s Tid, vil man finde, at der dengang var Vand lige herfra over Nyhavn hen til den lange Reberbane paa Holmen, som ses afsat paa begge Kor- tene. Her var altsaa i Mellemtiden sket en betydelig Forandring. I 1684 blev Grundstenen lagt til nævnte ældre Kvæsthus paa Grunden, hvor nylig havde staaet Vand, og endnu 1690 fik en Mand særlige Privilegier til Tak for at han byggede i Kvæst- husgade »paa et sligt moradsigt og sumpigt Sted«. Den 1. Maj 1699 var der faldet kgl. Resolution paa Indpælingslinien for det yderste Bolværk i Havnen, som stemmer med den paa Kortet S. 24 anførte. I 1670 havde saa berømte Mænd som Henrik Bjelke, Curt Adeler og Niels Rosenkrantz faaet Befaling af Kongen til at overveje, hvorledes en ny projekteret Kanal, det senere Ny- havn, skulde indhegnes, og Gaderne paa Siderne brolægges og vedligeholdes, da Kongen næste Aar vilde lade Havnen føre op til Torvet, og i Bordings Danske Mercurius for Oktober 1673 hedder det: »Det ny begyndte Verk og vide Grøftes Rende, som gaar til Kongens Torv, er kommen nu til Ende.« Henimod Slutningen af Perioden skete den Forandring i Omgivelserne af Holmens Kanal, at et gammelt Tjærehus, en Gave af Kongen til Publikum, i 1748 afløstes af Skuespilhuset paa Kongens Nytorv. Ogsaa paa Holmen var sket nye Opfyldninger. Der var, som berørt, tidligere Vand hinsides den lange Reberbane, mellem denne og Nyhavn, men her dannedes Haven til Charlottenberg langs det nydannede Nyhavn. Gaar man fra Holmens Kirke over Slotsholmen, ses paa Kortet af 1749 det nydannede Frederiksholms Kvarter i en lig- nende Skikkelse som nu. Volden var allerede 1667 bleven for- længet i Retning henimod Amager. Fra Enden af denne førtes i 1686 en ny Bro over til Christianshavn. I Begyndelsen kaldtes den Kalvebodbro eller »den ny Bro ved Blaataarn«,