Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

FRA 1758 TIL 1858 43 Havne, han ejede, og ved den nyttebringende Virksomhed, han udfoldede som Foregangsmand paa mange Omraader. Slag i Slag anlagde han paa Christianshavn en Oliemølle og Limfabrik i 1805—08, en Sejldugsfabrik i 1809, et Sæbesyderi i 1810, en Reberbane i 1811. Efter i nogle Aar at have forpagtet Wilders- plads, hvor han drev Skibsbyggeri, købte han henholdsvis i 1822, 1824 og 1833 de tre Skibsværfter, der ovenfor ses: Kap- tajn Jensens, før Ostens, Kommandør Fabritiuses, før Vest- indisk-Guineisk Kompagnis og Aplebys Plads med Reberbane, hvor han bl. a. byggede Dampskibet »Frederik VI«. Paa Fa- britiuses Plads byggede lian 1827 en Oliemølle, hvor han an- bragte den første af en Dansk i Danmark bygget Dampmaskine, paa Jensens Plads et Trankogeri. Sine store Ejendomme ved Havnen forøgede han endnu 1841 ved Købet af Asiatisk Kom- pagnis Plads, hvor der nu kom nyt Liv, og endelig i 1844 med Larsens Plads, som han særlig vilde anvende til Skibs- reparationer. Saa mange af de største Havne og Havnepladser har sikkert hverken før eller siden været samlede paa een Haand. Hvad der i den første Del af den her omhandlede Pe- riode meget bidrog til at give Havnen den Karakter, den endnu har, var Opførelsen af de mægtige Pakhuse, som Handelens store Opsving gjorde til en Nødvendighed. I ældre Tid havde navnlig Christianshavn udmærket sig ved store Pakhuse, nu voksede flere op paa Strækningen fra Toldboden ind efter. Et Kort med Dybdemaalinger Ira 1802 i Havnevæsenets Arkiv viser os deres Ejeres Navne, som endnu minder om Personer og Institutioner fra Handelens Stortid. Tilhøjre paa Kortet ses Grænselinien for Flaadens Leje, i Midten Løbet med Duc d’Alberne, til Venstre Toldboden og private Pladser og Pakhuse. Øverst ligger Toldkammeret, den næste Bygning under den er Toldbodens Pakhus, nu Kieler Pakhus. Derefter kommer Vestindisk Handels Pakhus, som op- førtes under Harsdorffs Ledelse 1780—81 og er bekendt som 6*