Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

42 KJØBENHAVNS HAVN Grundtegning fra 1778 af tre christianshavnske Skibsværfter. (Efter Tegning i Havnevæsenets Arkiv). solverede Kongen, at Farvandet ved Langebro og Stakkaden ikke paa nogen Maade af Nogen, hvem det maatte være, maatte opfyldes videre, end det da var. Paa Pladsen opførtes en lang Reberbane og et Skibsværft. Ogsaa til den store Tømmer- handler og Skibsbygger Agent Bodenhof skænkede Kongen en Grund til Udfyldning mellem Handelskompagniets (før Bjørns) Plads og Volden i 1766, og atter en Plads bag denne i 1768, ligesom de Marinen tilhørende Øer udenfor samme stadigt ud- videdes til Brug i Statens Tjeneste. Endelig foretoges sidst i Perioden en Op- fyldning udfor St. Annæ Plads sam- tidigt med Anlæg- get af Dampskibs- broen ved Kvæst- husgade. I den glimrende Handelsperiode om- kring 1780 bygge- des i Skibsværfterne ved Havnen særde- les meget, baade til Private og til de kon- gelige Handels- og Fiskeriforetagender. Overskattedirektionen lod saaledes alene 1775—79 bygge 137 Skibe. Et Hjørne af Havnen, hvor Skibsbyggeriet rigtigt blomstrede, viser oven- staaende Plan af 1778 over Aplebys, Ostens og Fabritiuses Plad- ser, hvorpaa spores mange Ophalingsbeddinger og andel Til- behør til Skibsværfterne. Mærkeligt nok skulde alle tre i Slutningen af den her- omhandlede Periode havne hos samme Ejer, den fremragende Handlende og Industridrivende Jacob Holm, født 1770, død 1845, hvis Navn paa en enestaaende Maade er indskrevet i Havnens Historie baade ved Udstrækningen af de Pladser og