Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

99 Af Plantelevningerne i de undersøiske Moser kan man se, at Fastlandstiden har varet ved gennem Bævreaspens og Fyrreskovenes Tid samt den første Del af Egeperioden. Stenalderhavets Tid. Tapestiden. Littorinatiden. Dan- mark og de omliggende Lande begyndte nu at sænke sig. Havet brød ind over de lavere Egne og fik omsider Adgang til Østersøen. Fastlandstiden var forbi. Vi kalder gerne Havel fra den Tid for Stenalderhavet, da der blandt dets Stranddannelser findes en Mængde Vidnesbyrd om Stenalder- folkets Virksomhed. Mod Nordøst ophørte Sænkningen inden Stenalderens Ophør, mod Sydvest fortsattes den endnu længe. Man kender nogenlunde Stenalderhavets Udstrækning paa det Tidspunkt, da Sænkningen ophørte mod Nordøst. Hav- fladen dækkede da store Dele af Vendsyssel, Hanherrederne og Læsø. Arresø var en Havbugt, det østlige Højemøen var ved et Sund skilt fra den øvrige 0 o. s. v. I Vendsyssel ser man endnu tydelig Saltvandsalluviet som Sletter, op over hvilke de gamle Øer hæver sig med bratte Skrænter (gamle Klinter) (Fig. 75). I et Bælte fra Nissumfjord til Falster var Kyst- linjen omtrent som nu. Sydvest derfor laa Kysterne udenfor de nuværende. Naar man fra dette Grænsebælte drager mod Nord og Øst, ser man Stenalderhavets Slrandvolde i stedse større Højde (Nyborg 3 m, Samsø 5 m, Greenaa 7 ni, Frede- rikshavn 15 ni, nordlige Issefjord 7 m, Marienlyst 10 m og Bornholm 20 ni) over almindelig Middelvandstand; dog naar Stenalderhavet ikke nær saa højt op i Vendsyssel og Midt- skandinavien som det sen- glaciale Hav. I Stenalderhavets Aflejrin- ger finder man væsentlig de samme Muslinger og Snegle, som nu lever her. Dog havde Østersen en langt større Ud- bredelse end nu, idet den fandtes ved det sydlige Katte- gats Kyster og i Bælterne. Fig. 76. Tapes decussatus. Foto- graferet efter et Eksemplar fra hæ- vede Skallag i Vendsyssel. (D. G. U.) Fremdeles fandtes flere Arter af Slægten Tapes (Fig. 76), der nu er forsvundne, og endelig var Sandmuslingen endnu ikke indvandret. 7*