Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

100 Man forklarer disse Forhold ved Temperaturnedgangen i Slutningen af Egetiden og ved, al Stenalderhavet havde større Saltholdighed end det nuværende Hav. Af den sidste Grund trivedes vor almindelige Strandsnegl, Litlorina, meget længere inde i Østersøen end nu, hvorfor man ofte i Sverrig og Tyskland bruger Navnet Lif tori nahavet i Stedet for Tapes- havel eller Stenalderhavet. Paa Landjorden var Egen det herskende Træ, omend Bøgen maaske var indvandret, og Fyrren trivedes mod Nord. Langs Kysterne levede en talrig Befolkning, der jagede Land- dyrene og udnyttede Havets Rigdomme. De talrige Køkken- møddinger (f. Eks. Ertebølle Syd for Løgstør, Mejlgaard ved Grenaa, Sølager Vest for Frederiksværk og Havelse mellem Frederiksværk og Frederikssund) vidner derom. Da nogle af disse øjensynlig er paavirket af Bølgeslag, maa de være dannet, inden Stenaldersænkningen var forbi. Den mod Nordøst afbrudte Sænkning afløstes nu af en Hævning, der lidt efter lidt frembragte de nuværende Niveau- forhold, men medens den er ophørt hos os (i Slutningen af Broncealderen), fortsættes den stadig i Skandinavien. Mod Sydvest fortsattes Sænkningen længe, og den har sandsynligvis haft sin Andel i Landtabene ved Vesterhavskysten. Paa Landjorden udbredte Bøgen sig og blev det frem- herskende Skovtræ. Mange af de vilde Dyr døde ud eller blev udryddet, idet Mennesket bredle sig over Landet, og Kul- turen steg lidt efter lidt.