Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Man forklarer disse Forhold ved Temperaturnedgangen
i Slutningen af Egetiden og ved, al Stenalderhavet havde
større Saltholdighed end det nuværende Hav. Af den sidste
Grund trivedes vor almindelige Strandsnegl, Litlorina, meget
længere inde i Østersøen end nu, hvorfor man ofte i Sverrig
og Tyskland bruger Navnet Lif tori nahavet i Stedet for Tapes-
havel eller Stenalderhavet.
Paa Landjorden var Egen det herskende Træ, omend
Bøgen maaske var indvandret, og Fyrren trivedes mod Nord.
Langs Kysterne levede en talrig Befolkning, der jagede Land-
dyrene og udnyttede Havets Rigdomme. De talrige Køkken-
møddinger (f. Eks. Ertebølle Syd for Løgstør, Mejlgaard ved
Grenaa, Sølager Vest for Frederiksværk og Havelse mellem
Frederiksværk og Frederikssund) vidner derom. Da nogle af
disse øjensynlig er paavirket af Bølgeslag, maa de være dannet,
inden Stenaldersænkningen var forbi.
Den mod Nordøst afbrudte Sænkning afløstes nu af en
Hævning, der lidt efter lidt frembragte de nuværende Niveau-
forhold, men medens den er ophørt hos os (i Slutningen af
Broncealderen), fortsættes den stadig i Skandinavien. Mod
Sydvest fortsattes Sænkningen længe, og den har sandsynligvis
haft sin Andel i Landtabene ved Vesterhavskysten.
Paa Landjorden udbredte Bøgen sig og blev det frem-
herskende Skovtræ. Mange af de vilde Dyr døde ud eller
blev udryddet, idet Mennesket bredle sig over Landet, og Kul-
turen steg lidt efter lidt.