Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

8 Han udgav 1835 sit Hovedværk: »Danmarks geognostiske For- hold«. Støttende sig paa egne Iagttagelser beskrev han her for første Gang de Heste danske Formationer og paaviste deres Udbredelse og Dannelsesforhold. Han udgav ogsaa mange andre vigtige Afhandlinger, baade før og efter 1835, og han har i disse i Virkeligheden behandlet alle de Emner, som indtil nu har vist sig af Betydning for Danmarks Geologi. Hans Fore- stilling om de øvre Jordlags Dannelse var dog ganske fejlagtig. Indenfor det samme Tidsrum udgav Japetus Steen- strup (1841) den bekendte Af handling om nogle nordsjællandske Moser, hvori han paaviser den Rækkefølge, i hvilken Skov- træerne indvandrede i Danmark. Den danske Geologis Udvikling efter Forchhammers Tid prægedes af Tilslutningen til Indlandsistheorien, der mulig- gjorde Forstaaelsen af de øvre Jordlag. Denne Theoris ivrigste Forkæmper for Nordens Vedkommende var Svenskeren Torel]. Forchhammers Efterfølgersom Professor, Johnstrup (1818— 94), sluttede sig straks til den nye Theori, og paa Grundlag af den gav han en Mængde Bidrag til Forstaaelsen af de øvre Jordlags Geologi (Møens Klint, Endemoræner i Jylland, Intergla- cialtider, Bornholms Geologi o. s. v.). Størst Betydning havde dog hans Medvirkning ved Oprettelsen (1888) af Statsinstitu- tionen for Danmarks geologiske Undersøgelse. Siden da har en stor Række Forskere med Iver arbejdet paa denne Opgave. Lagfølgen i Danmark. Paa Grund af Danmarks ringe Udstrækning var det paa Forhaand ikke at vente at finde samtlige geologiske Perioder repræsenteret. Naar vi ikke desto mindre finder de fleste, skyldes det den væsentlige Forskel, der er mellem den geolo- giske Bygning af Bornholm og det øvrige Land. Bornholm repræsenterer nemlig de gamle Dannelser, det øvrige Land de yngre. Bornholm slutter sig geologisk nær til Skaane, medens det øvrige Land er geologisk beslægtet med Nordtyskland. Men over hele Landet er der i Istiden lagt det snart tynde, snart tykke Tæppe af Istidsdannelser, som trods alt giver hele Om- raadet et ret ensartet Præg. I den følgende Tabel ses, hvilke Dannelser der er repræsenteret her i Landet: