Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Bornholms gamle Dannelser. Granit. Granit danner sandsynligvis Grundvolden for hele Øen, men mod Syd og Vest ligger den saa dybt, at man aldrig er naaet ned til den. Mod Nord ligger den højt, c. 100 in, men er i Reglen dækket af Morænedannelser. Bedst ses Graniten langs Nordkysten og i Hammerens næsten nøgne Granitstræk- ning. Hammeren og enkelte andre Granitpartier er Ru ud- klipper (Fig. 2). Der findes mange Kløfter i Graniten med Retning NØ—SV. Nordkysten, hvis Granit er renskyllet til c. 20 m.s Højde paa Grund af tidligere højere Vandstand, ud- mærker sig ved sine mange fremspringende Halvøer, Smaa- bugler, Skær o. s. v. (Fig. 3). De skarpe, takkede Klippe- former skyldes de mange Revner og Sprækker i Graniten under Indflydelse af Frostsprængning, Temperaturforandringer, Bølgeslag o. s. v. Paa de svageste Steder har Brændingen dannet Huler (Ovne), f. Eks. den vaade Ovn ved Hammershus, den tørre Ovn og Gaaserenden ved Rø. De mange Revner i Gra- niten er sandsynligvis væsentlig opstaaet ved Jordskorpe- bevægelser (Spring). Granitens egentlige Forvitring foregaar meget langsomt. Man kan flere Steder endnu se Skurstriber paa Granitens Overflade. Der findes en Mængde Granit- varieteter, hvis Udbredelse ses paa Kortet (Fig. 4): 1) Hammer granit eller All i ngegran i t er en mellemkornet Granit af rødliggraa Farve. Den røde Varietet danner Overlaget (Forvitring). Hammergraniten indtager et tre- kantet Omraade mod Nordvest og brydes meget til Byg- ningsbrug og til Brosten.