Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

20 (Hammershus) og Cement, men Brydningen er nu ophørt. Paa Bornholm er Orthoceratiterne sjældnere end i de tilsvarende Lag i S verrig. Hyppige er derimod Trilobiterne Nilens (sammenrullet) (Fig. 9) og Megalaspis (Fig. 10). Silurskifrene indeholder mindre Kul og Svovlkis end Alunskifren. Farven er dels sort, dels graa. Blandt For- steningerne maa særlig fremhæves Graptoliterne (koloni- dannende Gopler), der har givet en Del af Skifrene Navn (Fig. 11). Nederst findes nedre Graplolitskifer, der er sort som Alunskifren, men har sortebrun Streg. Derover finder man Trinucleusskifren (Navn efter Trilobiten Trinucleus) (Fig. 12) uden Graptoliter. Yngre end denne er øvre Graptolit- skifer, der er graa og findes ved Mundingen af Læsaa og paa en 3 km lang Strækning ved nedre Ølenaa. Disse sidste Lags Alder har man bestemt ved Sammenligning med svenske Lag. Kulførende Dannelser. Efter Silurtiden var Bornholm og Skandinavien gennem lange Tidsrum (Devon-, Kul-, Perm- og største Delen af Trias- perioden) hævet over Havet. Først paa Grænsen mellem Trias- og Juratiden dækkede Havet paany noget af det sydlige Skandinavien og Bornholm. Nær den daværende Kyst aflejrede sig Dannelser, hvoraf Rester findes i Skaane og paa Bornholm. De kaldes Rhæt (Trias)-Lias (Jura)-dannelser eller Skaanes og Bornholms Kulformation. Forchhammer bestemte disse Lags Alder. De danner en 1—2 km bred Landstrimmel langs Bornholms Vest- og Sydkyst. Lagstil- lingen er meget uregelmæssig paa Grund af talrige Spring. Tykkelsen af Lagene er over 50 m. Hovedmassen bestaar af rent Kvartssand og kaolinrige Lerarter og bærer saa- ledes Vidnesbyrd om at være udskyllet fra et Fastland, der længe har været udsat for stærk Forvitring. Ogsaa Sand- stenlag findes. Kun Lerlagene har økonomisk Betydning. De er vore værdifuldeste Lerlag efter Kaolinen ved Rønne og udvindes i ret stor Maalestok i Omegnen af Hasle og Rønne til