Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

22 Aske og Fugtighed og kun giver ringe Varme. Dertil er Lej- ringsforholdene meget uheldige, idet Lagene er skraa. Mellem dem er der ofte Sand, der let kan give Anledning til Skred. Det har desuden været vanskeligt at holde Grubegangene fri for Vand. I de kulførende Dannelser findes ogsaa hist og her Ler- jernsten (30—40 % Jern), dels som Lag, dels som Boller. I Lerlagene og Lerjernstenen findes hyppigt Forsteninger af Ferskvandsmuslinger og Planter. Cirka 100 Plantearter er paavist, særlig Bregner, Cykadéer (Koglepalmer) og Naaletræer. Andre herhen hørende Lag indeholder imidlertid Salt- vandsforsteninger. Aldersforholdet mellem de enkelte Lag er endnu ikke ud- redet. Hvad Lagenes Dannelse angaar, maa man antage, at de er opstaaet paa flade, lavtliggende Strækninger, der snart var overskyllet af Havet, snart opfyldt af Ferskvandssøer og Sumpe. De kulførende Dannelser er overalt skill fra Omgivelserne ved Spring. Dette er ligesom for Kaolinens Vedkommende Grunden til, at i det hele taget noget af disse løse og usammenhængende Lag er bevaret. Kridttidsdannelser. Efter de kulførende Dannelsers Aflejring var Bornholm atter gennem lange Tider hævet over Havel. Først hen i Kridtperioden brød Havet paany ind over Øen og fremkald le nye Aflejringer. Disse findes paa 2 af Spring begrænsede Om- raader Nordøst og Sydøst for Rønne. Det første er vanske- lig tilgængeligt, del sidste studeres godt ved Fiskerlejet Arnager. Af Kridtperiodens 4 yngste Etager: Cenoman, Turon, Senon og Danien har man her fundet de 3 første repræsenteret. I Klinteprofilet, der overalt foroven er dækket af Kvartær- dannelser, finder man, idet man gaar fra Øst mod Vest, først Sandlag fra Liastiden med en Hældning paa c. 10°, dernæst et fosforitførende Konglomeratlag og Grønsandlag (Glaukonit), begge fra Cenomantiden, med en Hældning paa 13°. Østligst i Grønsandlagene findes haarde Bænke med For-