Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

25 En Boring i Nærheden af Aalborg (1872) viste, at Skrive- kridtet her har en Tykkelse af 320 m. Den senere meget dybe (861 ni) Boring paa Frederiksberg (1893—1907) viste, at Skrivekridtet her har en Tykkelse paa c. 450 m. Begge Steder har man under Skrivekridtet fundet en Mergel aflej ring, der altsaa er det ældste iagttagne Led af den danske Jordskorpe udenfor Bornholm. I Morænedannelser finder man dog af og til Blokke med Forsteninger fra ældre Kridt og yngre Jura (Hirtshals), der mu- ligvis er faststaaende et eller flere Steder paa Havbunden nær Danmark. Skrivekridtet er hvidt og stærkt afsmittende. I Mikro- skop ser man, at det til Dels best; miniferskaller samt Kokko- liter (Fig. 14). De sidste ses kun ved stærk Forstørrelse, men er i Virkeligheden Skrivekridtets mest karakteristiske Bestanddel. Kokko- literne er ovale Kalkplader, der ligner dem, hvormed en encellet nulevende Alge, Kokkosfære, om- giver sig. Skrivekridtet er meget ren Kalk. Lermængden er i Reglen 0—5 °/0, i Kridtet fra Frederiks- bergboringen dog 5—20 °/0. Flint findes som regelmæs- sige Knolde, ordnet i Rækker efter Lagene. Afstanden mellem Flint- knoldrækkerne er c. 1 m. Ved Aalborg og i de dybtliggende Lag i Østdanmark findes kun lidt Flint. Dens sorte Farve skyldes Kul. Dog findes ogsaa lysere Flint- varieteter i ringe Mængde. Flint- knoldene findes overall paa vore Marker i Morænedannelserne. De kan have alle mulige Former (»Na- turspil«). Nogle har Lighed med Havsvampe, og dette er ikke tilfældigt, da mange er Svampe- forsteninger (Fig. 15). Snart er Kiselsvampeskeletterne bevaret af Brudstykker at r ora- Fig. 15. En Kiselsvamp fra Nu- tidens Havbund, formindsket (Neumayr). (D. G. U.)