Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

28 Paa 3 Omraader, 2 store og et lille, er Skrivekridtet kun dækket af KvartærdanneJser, nemlig Aalborgomraadet^ Møenomraadet og Thyomraadet. Det er synligt paa flest Steder i Aalborgomraad et, saaledes i Hanherrederne, langs Limfjordskysterne Øst og Vest for Aalborg og ved Maiiagerijord. Ud mod Bga Skagerak ses Svinklevens (Fig. 20) smukke Kridt- klinter, i Vendsyssel graves Kridt adskillige Steder, f- Eks. Vest for den store Vildmose og ved Nørre Sundby, men selve Aalborgegnen er dog den vigtigste K'-ÆM Forekomst. Her, hvor Kridtet overalt er nær Over- fladen eller endog kommer frem i Dagen, brydes |j^, (^et i større Maalestok end noget andet Sted. Det • vfl| benyttes især til Cementfabrikation, til Gødning samt som Skrive-, Farve- og Pudsemiddel. Ogsaa ved Mariagerfjord brydes Skrivekridt i stor xMængde til Cementfabrikation. Indenfor det sydøstlige Skrivekridtomraade maa vi særli§ omtale Møens og Stevns Klint. Møens Klint har en Længde af c. 6 km og bestaar som bekendt af fremspringende Partier Wi'W med ,nelleml’ggende Kløfter (Fald). Klinten er saa uregelmæssig bygget som vel muligt. Lagene er snart vandrette, snart skraa, ja endog lodrette. Man ” ser talrige Forskydninger langs lodretle eller skraat- 19 r stillede Revner. Store Kridtllager er bragt ud af en Belem- c*eres oprindelige Stilling. Kvartærdannelser ses nit. 1/). dels i Faldene, dels tværet ind imellem Kridtlagene. (D. G. u.) Forchhammer mente, at Klintens indviklede Byg- ning var Resultatet af en Slags vulkansk Virk- somhed, Johnstrup gav Isen Skylden. I den senere Tid synes man mere og mere tilbøjelig til at hælde til den Anskuelse, at de uregelmæssige Forhold skyldes Jordskorpebevægelser, foregaaet efter Istiden. I Stevns Klin t ligger Kridtet som i Aalborgomraadet i regel- mæssige, næslen vandrette Lag. Det naar i Klintens nordlige Del op til c. 30 m og er her paa nogle Strækninger kun dæk- ket al Istidsdannelser. Længere mod Syd naar Skivekridtet ikke saa højt op og er her dækket af »nyere Kridt«.