Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
I den øvrige Del af det sydøstlige Omraade er Kridtet
kun fundet ved Boringer (Nykøbing Falster 15 m, Nakskov
30 m), og dets Overflade ligger gennemgaaende under Hav-
fladen.
Enkelte Kridtforekomster er mægtige Kridtflager, som Isen
i Istiden har ført med andet Sleds fra.
J ord faidshuller er almindelige i Kridtegnene paa Møen
og i Thy.
I Skrivekridttiden var der, hvor Danmark nu ligger, kun et
dybt Hav, paa hvis Bund kalk- og kiselskallede Organismers
Levninger aflejredes langsomt Lag for Lag, og disse Forhold
varede ved meget længe. Man er i Øjeblikket ikke i Stand til
at tegne et fuldstændigt Kort over Skrivekridthavet; men man
findel Skrivekridt i Nordtyskland, England, Nordfrankrig, ja
langt Syd paa i Rusland. Øst for os naaede det ikke udover
Skaane (se Fig. 31). I Malniøegnen findes Skrivekridt som i
Danmark, i Ystadegnen findes en samtidig kalkholdig Sand-
sten, afsat paa lavere Vand. I Nærheden af Kristiansstad har
man haft Skrivekridthavets Kyst. Havbunden hævedes om-
sider; paa Danmarks Plads var der dog stadig Hav, men
mindre dybt. Paa Bunden af dette afsattes det »nyere Kridt«.
Det nyere Kridt.
Herhen hører Lim s Len (Bryozokalk), BI egekridt, Salt-
holinskalk, Koralkal'k og Craniakalk.
De er lige saa Iri for Ler som Skrivekridt og dertil mere
kompakte og benyttes derfor til Kalkbrænding. Det nyere
Kridt har sandsynligvis dækket Skrivekridtet i hele dets Ud-
strækning indenfor Danmark; men i mange Egne har Isen
atter fjernet det. Det nyere Kridt har en saa ringe Udbredelse
udenfor Danmark, at man har kaldt denne Tid den daniske
Etage (I)anien).
Dyrelivet paa Havbunden blev nu mere mangfoldigt end
i Skrivekridttiden, og Dyrenes Skeletter fik en væsentlig Be-
tydning for Stenartdannelsen, ligesom der paa Grund af Ha-
vets mere vekslende Dybde blev større Variation i de afsatte
Dannelser.