Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

30 I den øvrige Del af det sydøstlige Omraade er Kridtet kun fundet ved Boringer (Nykøbing Falster 15 m, Nakskov 30 m), og dets Overflade ligger gennemgaaende under Hav- fladen. Enkelte Kridtforekomster er mægtige Kridtflager, som Isen i Istiden har ført med andet Sleds fra. J ord faidshuller er almindelige i Kridtegnene paa Møen og i Thy. I Skrivekridttiden var der, hvor Danmark nu ligger, kun et dybt Hav, paa hvis Bund kalk- og kiselskallede Organismers Levninger aflejredes langsomt Lag for Lag, og disse Forhold varede ved meget længe. Man er i Øjeblikket ikke i Stand til at tegne et fuldstændigt Kort over Skrivekridthavet; men man findel Skrivekridt i Nordtyskland, England, Nordfrankrig, ja langt Syd paa i Rusland. Øst for os naaede det ikke udover Skaane (se Fig. 31). I Malniøegnen findes Skrivekridt som i Danmark, i Ystadegnen findes en samtidig kalkholdig Sand- sten, afsat paa lavere Vand. I Nærheden af Kristiansstad har man haft Skrivekridthavets Kyst. Havbunden hævedes om- sider; paa Danmarks Plads var der dog stadig Hav, men mindre dybt. Paa Bunden af dette afsattes det »nyere Kridt«. Det nyere Kridt. Herhen hører Lim s Len (Bryozokalk), BI egekridt, Salt- holinskalk, Koralkal'k og Craniakalk. De er lige saa Iri for Ler som Skrivekridt og dertil mere kompakte og benyttes derfor til Kalkbrænding. Det nyere Kridt har sandsynligvis dækket Skrivekridtet i hele dets Ud- strækning indenfor Danmark; men i mange Egne har Isen atter fjernet det. Det nyere Kridt har en saa ringe Udbredelse udenfor Danmark, at man har kaldt denne Tid den daniske Etage (I)anien). Dyrelivet paa Havbunden blev nu mere mangfoldigt end i Skrivekridttiden, og Dyrenes Skeletter fik en væsentlig Be- tydning for Stenartdannelsen, ligesom der paa Grund af Ha- vets mere vekslende Dybde blev større Variation i de afsatte Dannelser.