Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

38 fladen Vidnesbyrd om Isens nedbrydende Virksomhed. Kun faa Steder har man Sikkerhed for at staa overfor Limstenens og Saltholmskalkens øverste Lag. Man har nemlig enkelte Steder fundet disse dækkede af den saakaldte Craniakalk, en i Sammensætning stærkt vekslende Kalksten, der har faaet Navn af en lille karakteristisk Brakiopod, Crania tuberculata (Fig. 30), der forekommer hyppig deri. De væsentligste Finde- steder er Københavns Havn udfor Larsens Plads og Herfølge, Sydvest for Køge. Fund af løse Blokke af Craniakalk langt fra disse Steder antyder en oprindelig ret vid Udbredelse. Tykkelsen er l/2—5 m, og Kalken har ingen teknisk Betydning. Den store Interesse, der knytter sig til Laget, skyldes, at det er en Lavvandsdannelse (Glaukonit), der altsaa direkte an- tyder den Hævning af Havbunden, der afsluttede Aflejringen af Kridttidsdannelserne over Danmark. Interessant er det, at man ved Hjælp af Forsteningerne har kunnet paavise Over- gangsdannelser mellem Craniakalken og de ældste Tertiær- dannelser, idet man i samme Sten har fundet typiske Kridt- tidsforsteninger Side om Side med Arter, der hører hjemme i de nærmest følgende Lag, Paleocænet. Det geologiske Kort over Danmarks dybere Dannelser (Tavle I) viser, at det nyere Kridt langt fra har den Udbre- delse, som man skulde vente, og som det oprindelig har haft, idet det ældre Skrivekridt mange Steder træder i Stedet for. At der af de nedbrydende Faktorer, særlig Isen, paa nogle Steder er borttaget langt mere end paa andre, maa ogsaa sættes i Forbindelse med de talrige Forskydninger i Kridttidslagene. I Danmark er det vanskeligt at komme rigtig til Klarhed over dem paa Grund af det ofte mægtige Dække af yngre Jordarter. I Skaane (Fig. 31) kendes de bedre. Her findes en Mængde Spring, der gaar i NV.—SØ.-lig Retning og er Aarsag til, at de større skaanske Højdedrag gaar i denne Retning (Kulien, Søderaasen, Romele Klint). En mægtig Forskydning paa c. 1000 m findes mellem Helsingør og Helsingborg. Denne fortsætles med syd- østlig Retning ind i Skaane, saa Jordlagene paa begge Sider af Øresund er ens imod Syd, men helt forskellige mod Nord.