Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

42 Lellinge Grønsandkalk. I Nærheden af Lellinge, 6 km Vest for Køge, har Køge Aa skaaret sig ned gennem Morænedannelserne til Grønsandkalken, ja endog 2x/2 m ned i denne. Paa en Strækning af 600 m er Grønsandkalken blot- tet, dels i Aaens Bund, dels langs Aaens Bredder. Beskaffen- heden er vekslende. Det er oftesi en grøngraa (glaukonilhol- dig), leret og noget sandet Mergelkalksten, snart løs, snart saa fast, at man har kunnet bruge den til Bygningssten. Lagets Tykkelse er 3—10 m og overlejrer Saltholmskalk og Limsten. C. 20 Arter daarligt bevarede Snegle og Muslinger er fun- det i Kalken. Fra Lellinge kan Grønsandkalken ved Boringer følges mod Nord, Vest og Sydvest. En særlig forsteningsrig (125 Ar- ter) Dannelse fra denne Tid fandtes 1868 ved Vestre Gasværk i København. Selv saa langt mod Syd som paa Falster har man fundet Grønsandkalken faststaaende, foruden at der navn- lig her findes Masser af Grønsandkalkblokke i Morænedan- nelserne. Kertemindemergelen er den mest udbredte af Dan- marks Paleocændannelser. Den er graa, og Kalkindholdet kan overstige 50 %. ne(lre Partier indeholder rigelig Kisel samt Glaukonit. Den kommer kun frem paa 2 Steder, nem- lig i »Klinten« ved Kerteminde (lO1/^ m over Havfladen) og ved Rugaard Syd for Grenaa (30 m over Havet). Ved Borin- ger i Kerteniindeegnen har man paavist, al den her er over 70 m tyk. Den er i det nordøstlige Fyen fundet ved alle dybe Boringer, men den findes ikke saa langt Syd paa som ved Nyborg. Den er ogsaa paavist ved Boringer Øst for Store- bælt samt ved Fredericia, Skive og Samsø, alle Steder hvilende paa nyere Kridt. Man antager, at den i Ringstedegnen hænger sammen ined Lellingekalken. Medens man ved Kerteminde kun har fundet faa Forsteninger, er der ved Rugaard fundet c. 70 Arter, af hvilke en stor Del ogsaa er fundet i Grønsand- mergelen ved Københavns Vestre Gasværk. Graat Ler. Det ovenfor nævnte kalkfri, graa Ler er vor yngste Aflejring fra Paleocæntiden. Umiddelbart tilgængeligt er det kun paa Nordkysten af Mors (under Moler) og paa Stranden ved Rugaard. Paa disse Steder giver det Anledning til Skred ligesom det plastiske Ler, da det er meget fedt. Bestenimelige F'orsteninger er endnu ikke fundet i det, saa dets Plads i Lagrækken kun fremgaar af Boringer i det nordvestlige Sjælland, paa Fyen og i Jylland.