Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

44 sende ensartet Tykkelse over store Strækninger. I hvert af Lagene ligger de groveste Askepartikler nederst, og Korn- størrelsen aftager opefter. Lagenes Antal naar op mod 150. De sorte Askelag svarer i Beskaffenhed til den Aske, der nu udstødes af Basaltvulkaner, men der findes dog ogsaa Lag af lysere, kisel rigere Aske, særlig i de nedre Partier af Moléret I mange af Molérklinterne kan man paavise den samme Rækkefølge i Askelagene. Paa Grund af Askens be- tydelige Kornstørrelse kan der næppe være Tvivl om, at Ud- Fig. 33. Molérklint ved Ejerslev paa Mors, visende de betydeligere Askelag i en Del af Molérets øvre Afdeling. (D. G. U.) brudsstederne maa have liggel i Nærheden. Dog kendes intet Spor af disse Vulkaner. I Moléret finder man ogsaa den saakaldte Ceni en tsten, dels i Lag, deis i Klumper. Lagene naar kun op til 72 m i Tykkelse. Den er opstaael af Molér derved, at det gennem* sivende Vand har afsat Kalk i dets Porer. I Cement- stenen er Kiselalgernes Skaller gennemgaaende godt bevaret. Askelagene fortsætter sig gennem Cementstenen. Denne har man brugt til at lave Cement af, men uden synderligt Ud- bytte. Moléret er blevet benyttet til Isolationsmateriale. I den sidste Tid er de askefattigste Lag i slor Maalestok blevet benyttet til Fremstilling af letle Mursten, der navnlig anvendes til Skillerum i Bygninger. Paa Grund af deres ringe Varmeledningsevne anvendes de ogsaa til Indmuring af Damp- kedler og lignende.