Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

58 7) Fund af arktiske Organismer paa de Steder, hvor Isen har været. < S) Fund af Mærker efter gamle Indsøer og Floddale paa saadanne Steder, hvor disse kun kan dannes, naar Isen har spærret for det naturlige Alløb. Saadanne er fundet i stor Mængde i Danmark og Nordtyskland. 9) Fund af Jættegryder (Aalborg). 10) Aase. Istidens Aarsag. Istidens Aarsag kendes ikke. Den fulgte efter den varme Tertiærtid og afløstes atter af et mere mildt Klima. Undersøgelser synes at vise, at der under Istiden har været Temperaturfald over hele Jorden, for Nordeuropas Vedkommende 4-6°. En af de mange Istidshypoteser angiver Jordskorpebevægelser som Aarsag. En Hævning af Skandinavien vilde forøge Snefaldet, saa at Gletscherne maatte brede sig ud over det omgivende Land. Selv om nu ogsaa Jordskorpebevægelser enkelte Steder kan have været medvirkende, mener man dog nu, at den væsentligste Aar- sag til Istiden maa søges ad andre Veje. Andre har ment, at Forandringer i Jordens Bane og Akse- stilling kunde være Aarsag til Klimaforandringen. I saa Tilfælde vilde man ogsaa have en Mulighed for at beregne, hvor mange Aar der er hengaaet siden Istiden, ja mere endnu, da Klimaforan- dringerne, hvis de skyldtes saadanne Aarsager maatte gentage sig i regelmæssige Perioder. De Slutninger, man ad geologisk Vej har ment at kunne drage om Klimaforandringer gennem Tiderne, taler dog ikke for en saadan Regelmæssighed. Den sandsynligste Aarsag synes at være Forandringer i Luftens .Kultveiltemængde. Luften, og særlig dens Kultveilte, virker som et varmende Hylster for Jorden, idet Kultveilten lader de lyse Varmestraaler fra Solen gaa igennem, men indsuger de mørke Straaler, som Jorden udsender. En ringe Aftagen af Kultveilte- indholdet vil, som Forsøg har vist, virke afkølende. En uregel- mæssig Variation af Luftens Kultveiltemængde synes rimelig i For- bindelse med Forandringer i Vulkanismens Styrke. Dyre- og Plantelevninger i Istidsdannelserne. De fleste danske Istidsdannelser er afsat under Forhold, der udelukkede Forekomsten af levende Væsner. Men i andre Afsnit af Istiden har Forholdene været anderledes, og der er saa afsat forsteningsførende Dannelser. De giver os gode Op-