Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
65 (flere Isoscillationer) eller kun el. I sidste Tilfælde maa de andre være fjernet af Isen. Søger man at følge Istidslagenes Udbredelse ud fra Køben- havn, bliver dette snart vanskeligt, og naar Bakkerne naas, hører a] Regelmæssighed op. Naar man paa 2 forskellige Ste- der, der er skilt ved Bakker, finder samme Lejringsforhold som de lige omtalte, maa man ikke deraf slutte, at de øverste Morænelerlag paa begge Steder er samtidige. De 2 Moræne- lerlag angiver kun de sidste Isoscillationer paa vedkommende Sted. De bakkede Egne maa antages at angive de Grænser, hvortil Isen under de forskellige Oscillationer naaede ud. Øvre Moræneler paa et Sted kan derfor være samtidigt med eller ældre end det nedre paa den anden Side af et Bakkeparti. Uregelmæssige Lejring s forhold lindes i de fleste Bakkeegne og mange andre Steder. Snart er Lagene foldede (Fig. 48), snart itubrudt til store kantede Blokke eller store Flager, der er flyttet langt bort fra deres oprindelige Plads. Denne Blokstruktur er f. Eks. iagttaget i Valby Bakke, Hanklit (hvor det 20—30 m tykke Molér er blottet paa en 180 in lang Strækning og hviler paa Istidslag), paa Mors og i Malmøegnen, hvor der i Morænedannelserne træffes Skrivekridtflager paa liere hundrede m.s Længde og 10—15 m.s Tykkelse. Ogsaa Istidsdannelsernes Underlag har været Genstand for Forstyrrelser. Aarsagen hertil maa først og fremmest være selve Indlandsisen, men mange Steder har dog sikkert Forskydninger i Jordlagene af anden Art været medvirkende (Møens Klint). Af ovenstaaende fremgaar, at Danmark har haft betyde- lige Aflejringer fra Istidens ældre Afsnit, men de er i det store og hele atter fjernet af Isen. Resterne af dem findes i mishandlet Tilstand i Bakkerne. Fra den sidste Interglacial- tid har man, som ovenfor omtalt, fundet Aflejringer mange Steder. Aflejringerne fra Istidens sidste Afsnit er bedre bevarede. Rækkefølgen er ikke som i andre Lag fra neden opad, men udefra indad. De ældste Lag findes i Vestdanmark, som Isen først forlod. I Istidens allersidste Afsnit opstod en Række Af- lejringer (Yoldialer, Dryasier), der afsattes i Vand. Danmarks Geologi.