Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
(flere Isoscillationer) eller kun el. I sidste Tilfælde maa de
andre være fjernet af Isen.
Søger man at følge Istidslagenes Udbredelse ud fra Køben-
havn, bliver dette snart vanskeligt, og naar Bakkerne naas,
hører a] Regelmæssighed op. Naar man paa 2 forskellige Ste-
der, der er skilt ved Bakker, finder samme Lejringsforhold som
de lige omtalte, maa man ikke deraf slutte, at de øverste
Morænelerlag paa begge Steder er samtidige. De 2 Moræne-
lerlag angiver kun de sidste Isoscillationer paa vedkommende
Sted. De bakkede Egne maa antages at angive de Grænser,
hvortil Isen under de forskellige Oscillationer naaede ud. Øvre
Moræneler paa et Sted kan derfor være samtidigt med eller
ældre end det nedre paa den anden Side af et Bakkeparti.
Uregelmæssige Lejring s forhold lindes i de fleste
Bakkeegne og mange andre Steder. Snart er Lagene foldede
(Fig. 48), snart itubrudt til store kantede Blokke eller store
Flager, der er flyttet langt bort fra deres oprindelige Plads.
Denne Blokstruktur er f. Eks. iagttaget i Valby Bakke, Hanklit
(hvor det 20—30 m tykke Molér er blottet paa en 180 in lang
Strækning og hviler paa Istidslag), paa Mors og i Malmøegnen,
hvor der i Morænedannelserne træffes Skrivekridtflager paa
liere hundrede m.s Længde og 10—15 m.s Tykkelse.
Ogsaa Istidsdannelsernes Underlag har været Genstand
for Forstyrrelser. Aarsagen hertil maa først og fremmest
være selve Indlandsisen, men mange Steder har dog sikkert
Forskydninger i Jordlagene af anden Art været medvirkende
(Møens Klint).
Af ovenstaaende fremgaar, at Danmark har haft betyde-
lige Aflejringer fra Istidens ældre Afsnit, men de er i det
store og hele atter fjernet af Isen. Resterne af dem findes i
mishandlet Tilstand i Bakkerne. Fra den sidste Interglacial-
tid har man, som ovenfor omtalt, fundet Aflejringer mange
Steder.
Aflejringerne fra Istidens sidste Afsnit er bedre bevarede.
Rækkefølgen er ikke som i andre Lag fra neden opad, men
udefra indad. De ældste Lag findes i Vestdanmark, som Isen
først forlod. I Istidens allersidste Afsnit opstod en Række Af-
lejringer (Yoldialer, Dryasier), der afsattes i Vand.
Danmarks Geologi.