Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds
Forfatter: A. Edmond Andersen
År: 1916
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 550 gl.
Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bornholm var den sidste af de danske Øer, der blev isfri.
I Granitterrænet mod Nord har man fundet Skurstriber, der
viser mod Sydvest, medens man paa Sydlandet finder Skur-
striber med Retning mod Nordvest. De sidste er aabenbart
indridset i den sidste Del al Istiden, da Isen ikke vai saa
mægtig, at den dækkede Øens høje nordlige Del; de lørste
stammer fra ældre Tid, da Isen var tykkere.
3. Landets Omrids og Klima ved Istidens Slutning.
Ved Istidens Slutning var Danmark i det væsentlige
færdigdannet, men Kystomridset var en Del forskelligt Ira det
Fig.59. Kort over Havets Udbredelse i det sydlige Skandinavien
ved Istidens Slutning (efter De Geer og A. Jessen). (D. G. U.)
nuværende (Fig. 59). Vendsyssel laa c. 60 m. Itiveie end nu.
Havet var et Ishav, pao hvis Hund det sen^lociole ) oldialei
afsattes, men allerede i I hy var Landets Højde som nu. Syd
paa laa det højere, og der var landfast Forbindelse fra Jylland
øg Tyskland over de danske Øer til Skaane. Skandinavien
var endnu for en stor Del dækket al Indlandsis, men eltei-
haanden som denne svandt ind, bredte Ishavet sig o\ei stoie
Dele af Sverrig. Midtskandinavien laa c. 250 m lavere end
nu, og Skagerrak var ved et bredt Sund tværs over Sverrig