Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

Forfatter: A. Edmond Andersen

År: 1916

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 550 gl.

Væsentlig Udarbejdet paa Grundlag af N.V. Ussing: Danmarks Geologi.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 114 Forrige Næste
Bornholm var den sidste af de danske Øer, der blev isfri. I Granitterrænet mod Nord har man fundet Skurstriber, der viser mod Sydvest, medens man paa Sydlandet finder Skur- striber med Retning mod Nordvest. De sidste er aabenbart indridset i den sidste Del al Istiden, da Isen ikke vai saa mægtig, at den dækkede Øens høje nordlige Del; de lørste stammer fra ældre Tid, da Isen var tykkere. 3. Landets Omrids og Klima ved Istidens Slutning. Ved Istidens Slutning var Danmark i det væsentlige færdigdannet, men Kystomridset var en Del forskelligt Ira det Fig.59. Kort over Havets Udbredelse i det sydlige Skandinavien ved Istidens Slutning (efter De Geer og A. Jessen). (D. G. U.) nuværende (Fig. 59). Vendsyssel laa c. 60 m. Itiveie end nu. Havet var et Ishav, pao hvis Hund det sen^lociole ) oldialei afsattes, men allerede i I hy var Landets Højde som nu. Syd paa laa det højere, og der var landfast Forbindelse fra Jylland øg Tyskland over de danske Øer til Skaane. Skandinavien var endnu for en stor Del dækket al Indlandsis, men eltei- haanden som denne svandt ind, bredte Ishavet sig o\ei stoie Dele af Sverrig. Midtskandinavien laa c. 250 m lavere end nu, og Skagerrak var ved et bredt Sund tværs over Sverrig